BLOG
Empty article - Subtitle
Dans et grundvilkår - bevægelse i kristendomsfaget
Man lærer med kroppen. At inddrage bevægelseslære i kristendomsfaget er vigtigt. Den koreografiske del i dansen og det analytiske tekstarbejde af bibelteksten skaber tilsammen en helhed.
Hvordan får man som lærer implementeret bevægelse i et lille fag som kristendomskundskab i udskolingen? Hvordan bliver dette tiltag fagligt integreret, så det er relevant for undervisningen? Disse spørgsmål har jeg været på besøg i en 8. og en 9. Klasse for for at få svar på. Eleverne har været så velvillige at være pilotklasse til et danseprojekt- ’Dans et grundvilkår’, som Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune er i færd med at udtænke sammen med Dansehallerne i Aarhus. Ideen til dette projekt skyldes skolereformens indsatsområde bevægelse.
Der hersker ingen tvivl om, at reformens krav om større variation i undervisningen lægger op til at udtænke nye erkendelsesformer i formidlingen af det faglige stof. Vi kan vel alle blive enige om, at det er sundt og godt for eleverne at røre sig. Ærgerligt, hvis dette indsatsområde er noget, der lige bliver fikset med høje benløft til kirkegården og tilbage igen. Med al respekt, enhver lærer, uanset fag, kan byde ind med en øvelse af denne karakter.
Som indledningsmanøvre til danseprojektet har fokus været på to bibelske tekster og to sangtekster fra Bibelselskabets nye CD ’Lydspor fra Bibelen’.
Klasserne tog godt imod teksterne og var generelt meget optagede af det analytiske og fortolkende arbejde med de bibelske tekster og de nyere sangtekster.
Da de skulle i gang med bevægelsesdelen- lave frysebilleder af diverse begreber, var der først en tøven. Hvorfor nu det pjat, og hvad var målet med en sådan øvelse? En generthed og en tilbageholdenhed var at spore. Efter kort tid opstod dog en summende aktivitet. Hovedparten af eleverne havde travlt med at transformere grundvilkår som jalousi, vrede, sorg og glæde over i tableauer, som de fotograferede med deres telefoner. Eleverne fik i den grad skærpet deres opmærksomhed på at få interpreteret de bibelske fortællinger til et koregrafisk udtryk.
I pausen drøftede jeg læringsaktiviteten med klassens kristendomskundskabslærer. Vi var enige om, at dette projekt kunne blive vellykket, fordi idrætslærerne og dansklærerne kan se projektets relevans i forhold til deres fag. Et tværfagligt samarbejde er dog nødvendigt i forhold til at gennemføre forløbet.
Problemet med projektet er, at lektionstallet i kristendomsfaget sætter en begrænsning for den didaktiske mangfoldighed. Med den meget målstyrede undervisning er det svært at afsætte tid og ressourcer til ’kreative’ læreprocesser såsom dans. Og med øje for en afgangsprøve- måske endnu sværere at få presset ind.
Et håb er, at et lille fag som kristendomskundskab i år 2 med skolereformen får mere plads i den understøttende undervisning. Man lærer med kroppen. At inddrage bevægelseslære i kristendomsfaget er vigtigt. Den koreografiske del i dansen og det kognitive analytiske tekstarbejde skaber tilsammen en helhed - en æstetik læreproces. En proces, som umiddelbar er svær at måle og registrere. Arbejdet med koreografi hjælper eleverne til at udvikle et kropsligt sprog, som igen medfører refleksion over den tekst, de tidligere har arbejdet med, som igen sætter spor i de kognitive læreprocesser….etc.
Kan man danse et grundvilkår i kristendomskundskab. JA, man kan. Vigtigt er det dog at have for øje, at bevægelse ikke skal klemmes ind, fordi det er målbart og synligt. Bevægelse skal ind, fordi det skaber mening for eleven i en helhedsoplevelse af det udvalg af tekster, kunst og musik, som de møder i skolen. Når man tænker bevægelse ind i faget skal det altså gøres ud fra den overbevisning, at det kropslige ikke kun er et særskilt element i undervisningen.
Det fulde udbytte af ’stoffet’, får man ikke, hvis ikke man har tilegnet sig mulighed for at forholde sig undersøgende (og ind i mellem glad genkendende) til de "spor", som for eksempel en forfatter eller en kunstner benytter sig af.
