Fra arbejdstegning til designproces

Med særlig fokus på færdigheder kastede jeg mig engang ud i et forløb, hvor klassen i Sløjd skulle fremstille legetøj. Forløbet var inspireret af en gammel tysk bog spækket med illustrationer og arbejdstegninger, som deduktivt bragte eleven gennem en proces, hvor hovedet nemt kunne undværes. Man kunne  ikke bygge hvad som helst, eller bygge det som man ville. Arbejdstegningen gjorde det meget klart, hvilket materiale der skulle bruges, hvor mange cm træet skulle saves og hvordan de forskellige stumper skulle samles. Savede man forkert i forhold til arbejdstegningen var det en" ommer", og det uheldige stykke træ røg ofte i rest-kassen. Når legetøjet til sidst var fremstillet kunne jeg tage arbejdstegningen og vurdere om eleven havde erhvervet sig færdigheder gode nok til at udføre opgaven, eller om der skulle sættes ekstra ind over for den ædle kunst at save lige efter mål. Min målestok til at vurdere dette var arbejdstegningen, og der var altid to streger under facit. Enten var den lige, hvilket indkasserede en high-five, eller også var den skæv ,hvilket medførte, at der formentlig ville komme flere forløb med savning. Sådan er det jo med færdigheder. Tilgangen til opgaven i faget Håndværk og Design er i dag noget anderledes.

Med særlig fokus på designprocessen kastede 4.årgang for nyligt sig ud i at skulle fremstille julepynt - uden en arbejdstegning at knytte sig til. Den indledende manøvre bestod af en mindset-øvelse, som gik på at skabe et behov og en funktion for det fremstillede design. Hvor skal julepynten pynte? Og hvorfor lige dér? Efterfølgende blev det forsøgt at skabe en stemning som kunne inspirerer til et juledesign, og som matchede designets funktion. Dette blev søgt i blade og magasiner med juletemaer. Dette førte til udførelsen af "moodboards" - konkret  A3 plancher med elevernes foreløbige ideer klistret på. Moodboards blev hængt op i lokalet, så de også kunne inspirere klassekammeraterne. Dette førte til dialog blandt eleverne omkring de forskellige muligheder, og ideerne voksede og ændrede sig løbende. Fra en 2D oplevelse gik eleverne herefter i gang med en 3D udformning. Dette udførtes i materialet mosgummi, et yderst velegnet materiale til modellering og formning, der tilbyder få begrænsninger. En limpistol løftede materialets værdi, og der blev kreeret nogle yderst spændende mock-ups af et potentielt endeligt design i alle kroge af lokalet. Denne del tog givet vis tid. Hvor vi før hen blot havde læst os frem til løsninger for at komme i gang med selve håndværket, havde eleverne nu selv skabt en slags arbejdstegning via denne designproces. Men processen sluttede ikke her…

Billedet herover viser næste del af processen. En mock-up i form af en juleskål til julegodter lavet i mosgummi, er nu begyndt at tage form i træ. Træ bøjes som bekendt ikke så nemt som mosgummi, og materialerne begyndte at sætte sine begrænsninger for flere elever. Hvad gør man så? Denne del af designprocessen viser sig vigtig for at forstå sit eget design, og mange elever fik i den grad nu brug for føromtalte hoved. Heldigvis for det nye fag er materialevalget blevet væsentligt bredere og elevens skål kan dermed nemt bestå at et træ-skellet med sider af et andet materiale velegnet til runde sider på en skål. Et materiale der vel af mærke skal kunne leve op til formålet med designet. Er skålen til risengrød sætter det jo sin naturlige begrænsning. Findes der ikke et velegnet materiale må eleven på dette stadie ændre sit formål. Sådan er det bare i en design-proces, og til næste jul, men forhåbentlig noget før, vil denne elev have en ny tilgang til at designe sit eget artefakt, hvor de forskellige dele af processen ses i et større perspektiv allerede fra start.

Ja, det var nemmere dengang med arbejdstegninger, men vi uddanner jo ikke håndværkere. Vi uddanner små designere.