BLOG
Empty article - Subtitle
Hvad er godt design?
Jeg har nu i et godt stykke tid prøvet at arbejde lidt med vidensmålene i Fælles Mål der omhandler Håndværk & Design. Jeg er egentlig ikke af den opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at videns- og færdighedsmålene skilles ad og står alene. De bør gå hånd i hånd, som det jo også er tiltænkt i Fælles Mål, at de skal. Ikke desto mindre har jeg netop afsluttet et forløb, hvor der ret isoleret blevet arbejdet med at opbygge elevernes viden - og med stor succes. Og dét trods, at jeg brugte et helt nyt værktøj jeg ikke havde prøvet før i Håndværk og design. Værktøjet er digitalt og jeg brugte det med mine klasser til at bearbejde det (store) spørgsmål hvad er godt design?
Jeg fik for tid tilbage nys om at Designmuseum Danmark havde lanceret en digitalt læringsspil ved navn "Designlogen". Jeg er ret interesseret i digital læring i alle fag, og jeg tog ind og fik en klik-gennemgang af spillet på selv selve museet, sammen med en masse andre interesserede. Ved første øjekast var jeg faktisk ikke imponeret over det digitale aspekt. Det virkede på én måde lidt fattigt for eleverne og på en anden måde lidt vanskeligt for læreren at danne sig et overblik over. Og så havde jeg enormt svært ved at se, hvorfor de blev ved med at kalde det "et spil". Jeg blev dog heldigvis hurtigt klar over, at dette såkaldte spil vandt sine point på noget helt andet. Designlogen behandler en del af faget Håndværk og Design, som for mig har været lidt vanskelig at få bearbejdet med mine elever - nemlig at opbygge elevernes viden omkring hvad et godt design består af, og samtidigt give dem evnen til at analysere eksisterende designs.
Designlogen og det gode designs elementer
"Designlogen" opdeler et design i tre kategorier. Disse er skønhed, form & funktion og bæredygtighed. Det er meningen at eleverne inddeles i tre grupper, som hver især behandler ét af disse aspekter. Gruppen der bearbejder skønhed bliver dermed klogere på, at et design skal "være pænt at se på", "ikke må blive umoderne", "få dig til at føle noget" og skal være lavet af "smukke eller interessante materialer". Gruppen som arbejder med form og funktion har kun fokus på, at et design skal "løse et problem", "skal have et udtryk som giver mening i forhold til at løse problemet" og "skal være lavet af materialer, som er hensigtsmæssige i forhold til at løse problemet". Alt pynt er i denne kategori overflødigt. Og sidst skal gruppen som arbejder med bæredygtighed gå i dybden med, hvordan et design fremstilles. Dette indbefatter, at designet skal være lavet af "naturlige materialer som ikke går i stykker", "det må ikke forurene når det produceres og transporteres" og der er særlig fokus på, at designet skal være "genbrugeligt".
Denne indledende øvelse skabte i mine klasser først en rigtig god debat om, hvad et godt design består af. Alle elever advokerede for at værdierne i netop deres gruppe var de vigtigste, men denne forvirring bliver behandlet godt af spillet, som i næste øvelse bryder grupperne op for at blande eleverne på ny. De nye grupper skal bestå af en sammensætning af elever fra hver af de forrige grupper således, at de tre forståelser af hvad et godt design består af nu samles i tre nye grupper. De nye grupper skal i næste øvelse forene deres tilegnede viden og skabe det ultimative gode design, hvor alle tre aspekter af det gode design går op i en højere enhed.
Læringsspil?
Omkring disse opgaver medfølger et lille narrativ og det er måske her, at det er tænkt, at spil-egenskaben kommer frem. Forskning viser, at elever motiveres til at lære gennem leg og spil, og jeg er helt med på ideen. Bare når eleverne får at vide, at nu skal de spille et spil bliver de helt vilde, men det medfølgende lille narrativ levede ikke op til mine elevers forventninger. Historien, som sætter ramme for opgaverne i Designlogen, præsenteres via YouTube videoer, men de fangede ikke rigtigt eleverne og vi endte med at få opbygget vores helt egen lille konkurrence i stedet for den intenderede. Det er der jo ikke noget galt i, men her kunne der nemt tænkes mere ud af boksen, for der er ingen tvivl om, at Designmuseum Danmark har fundet en rigtig god måde at arbejde med dette emne på.
https://youtu.be/tJW9XIU5Ys8
Det digitale aspekt.
Selve opgaverne udføres nødvendigvis ikke digitalt. Det er i grunden meget lidt, eleverne selv har hands-on i selve det digitale aspekt af Designlogen, og det kan nemt undlades, hvis man f.eks. føler at teknikken bliver en stopklods for processen. Det anbefales dog, at hver gruppe mindst har én computer til rådighed og der eksisterer et velfungerende internet, hvis man vil holde fast i den intenderede historie. At arbejde i Håndværk og Design lokalet kan vise sig som en fordel, hvis man vil bruge særligt materiale til at udføre elevernes mock-ups, men så kan den tekniske del godt komme til at fylde for meget, da der skal sættes en masse udstyr op inden kick-off. En vægtning der bør overvejes.
Alt-i-alt oplevede mine elever og jeg, at dette lille forløb var utroligt givende i forhold til at behandle spørgsmålet om hvad godt design består af. Der opstod virkelig mange spørgsmål som førte til mange interessante diskussioner undervejs. Den digitale ramme hvori eleverne leger er yderst simpel og, for dem, nærmest for nem at gå til. Her kunne det legende element godt viderudvikles. Der er ikke meget digital læring at hente i dette "spil", men indholdet skaber til gengæld et rigtig solidt fundament at arbejde videre ud fra i kommende forløb. Det kræver engagement fra læreren at være tovholder i et ikke-så-gennemskueligt system og det kan desværre påvirke din forberedelsestid, som jo for tiden er et helligt område - men det er tiden værd, og den yderst udførlige lærervejledning hjælper dig gevaldigt. Mine elever er blevet klogere og vi kan sætte flueben ved en del vidensmål nu. Efterfølgende skal vi have sat elevernes færdigheder i spil i forhold til det lærte. Spændende!
Du kan finde Designlogen ved at trykke her.
Designlogen på EMU her.
