BLOG

Empty article - Subtitle

Sløjdstafetten bliver til ”Praktisk-teknisk NØRDeri”

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Sløjdstafetlæsere

Tak for at I valgte at følge med på bloggen igennem 8 måneder sidste år, og tak for de godt 16.500 anbefalinger de 11 indlæg fik tilsammen.  Bloggen tog en spændende drejning, mod at afdække behovet- og mulighederne for mere praktisk-teknisk undervisning i udskolingen og brobygning mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne. Bloggen endte med at blive en indirekte opfordring til politikkerne, om at indtænke et nyt obligatorisk praktisk og innovativt ”Håndværk/teknik-fag” i folkeskolereformen. Bloggen blev en kæmpe succes, men gik i stå ved folkeskolereformens endelige vedtagelse sidste forsommer. Reformen barslede desværre ikke med et nyt ”Håndværk/teknik-fag” til udskolingen - i al fald ikke i ren form, men flere særdeles gode udskolings tiltag blev dog vedtaget. H&D kom ind i en obligatorisk valgfagsrække i udskolingen - med mulighed for et delvist teknisk tilsnit. De praktisk-tekniske og innovative 10. klasses valgfag bliver nu transformeret ned til udskolingen.  Projektopgaven i 9. klasse skal fremover indeholde elementer fra det 1-årige valgfag, som eleven har tilvalgt i 9. klasse. Set fra den praktisk-tekniske vinkel, er disse reformtiltag fantastiske, men det bedste er dog, at hver skole eller skoleforvaltning nu kan beskrive og udbyde et lokalt valgfag f. eks Håndværk&teknologi, StoreNØRD ,  Praktisk-teknisk-Science, kunst, design og arkitektur  eller noget helt ubeskrevet, og så er vi faktisk på banen igen, med bloggens daværende ønske.

FOLKESKOLEN.dk vil gerne have sat gang i stafetten igen, med fokus på beskrivelser af aktuelle tanker om implementeringer af nye praktisk-tekniske valgfag og især nye lokalt beskrevne praktisk-entreprenante valgfag, og også om konkret samarbejde med erhvervsskoler eller videnscentre mv. til inspiration for andre.

Derfor genoplives stafetbloggen, dog under et nyt navn: ”Praktisk-teknisk NØRDeri ”. Bloggerne bliver en blanding af de gamle sløjdbloggere, men også nye.

Endnu engang tak for at I læste med på sløjdstafetten, som lukkes nu, og på gensyn på bloggen Praktisk-teknisk NØRDeri.

WP