BLOG
Empty article - Subtitle
Celler og blod!
Besøg i Sciencelab på Faaborg gymnasium.
Som afslutning på et emne omhandlende kroppen var 6. kl. fra Horne Skole på besøg i Faaborg Gymnasiums sciencelab, hvor eleverne skulle arbejde med celler. Vi skulle arbejde med levevilkår for celler, osmose og endelig skulle der laves blodtypeanalyse.
Efter en kort repetition af hvad celler er og hvilke forskelle der er på dyre/planteceller, skulle der arbejdes med en lille svamp nemlig gær. For at undersøge hvornår gæren havde det bedst skulle der opstilles 2 parametre, som der kunne ændres på nemlig temperatur og næring. Eleverne blev iført hvide kitler og så var det ellers i gang med at lave gærblandinger og tilsætte sukker i forskellig mængde 0, 4 og 15 gram, samt udsætte de stakkels på gærsvampe for temperaturforskelle på 5, 37 og 55 grader. Alle reagensglas blev dækket med en ballon, så man fysisk kunne se, hvilke gærceller der producerede mest CO2 og dermed havde det bedst.
Da alle forsøgene var i fuld gang, skulle eleverne opstille en hypotese for hvilket reagensglas med gærceller, som havde det bedst. Stor var min glæde, da alle var med på hvad en hypotese var. Det var et tegn på, at det de havde lært på deres ophold på sciencecampen i Ryslinge, ikke var forsvundet. Derudover var deres hypotese også rigtig, nemlig at glasset med 4 gram sukker og med en temperatur på 37 grader havde det bedst. Ihhh hvor bliver man glad som folkeskolelærer, når en gymnasielærer siger: " Hold op I er dygtige. Det er sådan noget vi bruger en uge på i gymnasiet at forklare vores elever "
Næste punkt på programmet handlede om osmose. Til at beskrive osmose skulle der skrælles gulerødder og kartofler, som blev lagt i forskellige koncentrationer af saltvand. Grønsagsstykkerne blev vejet før og efter de havde ligget i de forskellige væsker, og vægtstigningen eller vægttabet blev udregnet i procent, for at man bedre kunne lave en sammenligning af resultaterne. Begrebet osmose kan godt være en svær ting at forstå for en 6. klasse, men med forsøget blev det konkret og procenterne gjorde det tydeligt, at ved de største saltkoncentrationer "tabte" grøntsagerne sig, hvilket måtte skyldes væsketab.
Sidste punkt på programmet var det der var blevet talt mest om, inden vi cyklede fra skolen og ud på gymnasiet, nemlig test af blodtype. For at eleverne kunne få klargjort hvilken blodtype, de var ejere af, krævede det jo et lille prik i fingerspidsen. Selv om man er en sej knægt, der er fuld af hormoner og stærkt på vej ind i puberteten, kan man altså godt blive lidt lille, når læreren vil prikke i ens finger :-). De fleste overvandt "skrækken" og fik presset 4 bloddråber ud på eldonkortet, så de kunne se hvilken blodtype de havde. En elev udbrød med glæde: "Se Jette jeg er helt speciel. Jeg har blodtype B rhesus negativ" og det kunne jeg jo kun give ham ret i :-)
