BLOG

Empty article - Subtitle

Natur og teknik eller teknologi!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ja så er vi i gang igen, meeeen det er ikke helt som det plejer. For det første så er mit kontor derhjemme blevet tømt, for alt hvad der har med skole at gøre, så nu kan min mand rode endnu mere. Til gengæld er jeg en af de heldige, der har fået min helt egen arbejdsplads i vores fine lærerforberedelse.

Så er der jo lige det der med alt det andet nye. Arbejdstid, nye forenklede mål, læringsmål o.s.v. For mit vedkommende skal jeg i år igen have alt natur og teknik på skolen, det vil sige fra 0. til 6. klasse. Endnu engang kan jeg få titlen som plastikposelæreren!

Til at lave årsplanerne til hvert klassetrin har jeg været inde og kigge på de nye forenklede fælles mål og jeg må faktisk sige, at det var et rigtigt godt redskab til at få et overblik over de forskellige emner på de forskellige årgange.

Når jeg har alle klasser bliver jeg nødt til at have en plan over hvilke emner hvornår, så jeg ikke fortæller om sommerfugle hver uge i 2. klasse.

I Faaborg Midtfyn Kommune satser man på at få skolerne til at arbejde med læringsmål for det enkelte barn og hele det pædagogiske personale har været til foredrag med James Nottingham, som er forgangsmand inden for dette område. Jeg kan kun sige, hvis I får mulighed for at se/høre ham, så gør det, for det var en oplevelse.

Men det er jo ikke nok, at man ser og hører en person, som fortæller det virker, det skal jo også føres ud i virkeligheden.

Når man står nede i 0. kl. og forklarer at målet for det de skal lære er: Hvor kommer vandet fra og hvor bliver det af, når man skyller ud i toilettet, men samtidig kommer halvdelen af klassens gamle dagplejemor forbi ude i skolegården; vips, så er klassen tom, ja så er der jo lidt lang vej endnuJ

Til gengæld er det rigtig dejligt at have en pædagog med i natur og teknik i 4.5. klasse som ved mere om sol, måne og stjerner end Tycho Brahe. Det havde jeg jo aldrig opdaget hvis han havde gået og gemt sig på SFO´en.