Kristendom i folkeskolen

Kristendom på skemaet…

Jeg er skolelærer - og jeg elsker mit job. Det er spændende, udfordrende og virkelig meningsfuldt. Men som kristendomslærer (og religionslærer i det hele taget) - så har jeg et problem. Jeg skal fortælle hvad kristne, muslimer og andre trossamfund tror på. Og i den verden vi lever i nu, giver det simpelt hen ingen mening sådan som faget er bygget op i dag. Jeg er heldigvis ikke sat til at forkynde som skolelærer, men der er for mig at se kæmpe store problemer med at have faget i skolen i dag alligevel.

Jeg talte med min 7. klasse hvor ¾ skal konfirmeres her i foråret. Jeg tænkte at det var en god idé at tage fat i trosbekendelsen for den danske folkekirke, da de jo lige om lidt skal sige at de bekender sig til den…

(For dem der har glemt det lyder trosbekendelsen sådan her: ”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen.”)

Førte spørgsmål til klassen:

1: Hvem er Djævelen? Hvordan forsager man hans gerninger og alt hans væsen? Ingen har klare svar… Og det forstår jeg godt. Skal det opfattes metaforisk? Er Djævelen et virkeligt væsen? Hvis det er metaforisk, hvordan forsager man så ”hans gerninger”? Hvis det er bogstaveligt bliver nogle af eleverne mega bange…!

2: Hvem eller hvad er Gud? Der står at Han er Skaberen af alt, og Den der dømmer levende og døde. Er det bogstaveligt ment? Hvis Djævelen er metaforisk, hvorfor er så ikke også Gud metaforisk? Er Han en kraft eller energiudladning… eller er Han en personlighed, der skal dømme levende og døde? Hvad dømmer Han dem så på? Gerninger? Tro? Er der så bestemte gerninger Han kræver, for at det går den rigtige vej for eleverne?

Det er simpelt hen så store spørgsmål! Når eleverne bliver sluppet fri til at tænke og filosofere over det, så er der mange variationer af svar. Og det er jo fint. Faktisk er der mange af dem der ”tror på noget større”. Men nærmere kommer vi det heller ikke - og det er her problemerne opstår. For det giver ingen mening for mig som lærer at forklare, hvad ”de kristne” tror om det her. For der er så mange kristne, der tror så meget forskelligt og har så mange udlægninger, at det at sige hvad de tror enten bliver overfladisk, vildledende, utroværdigt eller i bedste fald bare kedeligt for eleverne. De kan ikke relatere til det. Ikke engang konfirmanderne. Ikke engang de troende af konfirmanderne. Og jeg forkynder ingen rigtige svar!

Følg blogindlæggene - for jeg har nogle bud på, hvad der måske kan være både interessant, dannende og oplysende undervisning i den her boldgade… Noget eleverne kan bruge i deres videre færd som borgere, individer og medmennesker her i verden.