BLOG
Empty article - Subtitle
Musik i skolen
Det er vigtigt, at vilkårene på læreruddannelserne rummer ordentlige og rimelige forhold for uddannelsen af musiklærere, hvis vi skal kunne udnytte musikfagets potentiale.
I øjeblikket er mange af os optagede af ny læreruddannelse. Vi arbejder på højtryk med at formulere kompetencemål, som udtrykker hvad en musiklærer skal kunne og vide, og senere skal vi i gang med at konstruere og sammensætte uddannelsesforløb og – moduler, hvorigennem de lærerstuderende kan tilegne sig viden og udvikle de ønskede kompetencer.
Det er en interessant om end kompliceret opgave at formulere disse kompetencemål, og for mig bliver det endnu engang slået fast, hvor mange facetter en god musiklærer har/ skal have, og hvor vigtigt det er for hele skolens liv og fællesskab, at vi får uddannet dygtige musiklærere.
En god musiklærer i folkeskolen skal selvfølgelig kunne sit håndværk på instrumenterne – ingen tvivl om det. Hun skal kunne akkompagnere til fællessang, lede kor og sammenspil og folkedans med videre, planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere musikundervisning i bred forstand. Men musik i skolen kan være meget mere end det, der foregår i musiktimen:
Musik og musikaktiviteter
• kan sætte rammen om et samvær – det er en måde at være sammen på
• kan være en vej til at modtage indtryk og informationer
• kan være en måde at udtrykke sig på
og ofte er det blandinger af de tre måder.
Musikaktiviteten er et rigtig godt redskab i klasse- og læringsledelsen, fordi den både kan have et relevant indhold og en adfærdsstøttende struktur.
Gustav i 1. klasse sidder og gaber – er træt og kæmper med læsningen, men han liver op i klappelegen, hvor man klapper stavelser og tramper rytmer og læser i kor – måske med trommer eller sang til med et konkurrence- eller spændingsmoment. Her er han sammen med de andre i et fællesskab, her skal han gøre som de andre – det er en hjælp for ham at kunne se og høre, hvordan de andre gør, og for Simon, der allerede læser tykke bøger, giver musiklegen mening i sig selv.
Musikaktiviteten med dens iboende legende element kalder på elevens opmærksomhed - eleven drages.
Den samme slags øvelser kunne man fremhæve i forbindelse med fremmedsprogsundervisningen og i relation til de tosprogede. Musikaktiviteten samler og inkluderer, mens man øver sig på noget. Musikaktiviteten sætter en ramme for træningsaspektet.
Sangen og sangene kan også både ses som en aktivitet og som et indhold. Vi har sange om alt muligt – og sangens tekst kan være et rigtig godt afsæt eller en ’replik’ i et tematisk arbejde. Der er mange politiske og skarpe meninger og poetiske udtryk i vores sange, som kan være særdeles relevante indlæg i undervisningen i mange fag – både til provokation, diskussion, oplysning og eftertanke.
Og selve det at synge sangen skaber en særlig opmærksomhed og tilstand. Hvor mange kender ikke til at få en klump i halsen, når man synger – det er anderledes end at ’bare læse’. Syngeaktiviteten med dens fysiologiske og psykologiske virkning involverer følelser – og rører os – måske – så det bliver mere vedkommende – og ikke ligegyldigt.
Børns indstilling til skolen har betydning for deres læringsudbytte
Mads Hermansen m. fl. gennemførte for nogle år siden et forskningsprojekt, hvor man dokumenterede, at noget af det, der har afgørende betydning for børns læringsudbytte, er deres indstilling til skolen. Positiv indstilling forøger læringsudbyttet. Vi ved alle sammen, hvordan større projekter som musicals og teaterforestillinger med musik samler og skaber fællesskab på skolerne. Indholdet i musicals kan være hvad som helst, men kittet i forestillingen er musikken – det er musikken, der skaber rammen og får det hele til at hænge sammen. Musikken skaber rum og tid til samvær om noget – det skaber fællesskab.
Jeg husker stadig lille rødhårede Stig på Lystrup skole, der havde svært ved at læse. Han fik en vigtig rolle i Kalle Kodreng, og hver gang jeg efter forestillingen mødte ham på gangen, løb han efter mig og spurgte: Hvor snart skal vi spille Kalle Kodreng igen?
Stigs indstilling til skolen ændrede sig markant efter deltagelsen i musicallen. Skolen blev menings- og betydningsfuld for ham, og de positive relationer, Stig opbyggede gennem deltagelsen i musicallen til voksne såvel som til andre børn, fik langsigtet betydning for ham. Han oplevede, at han duede til noget, og at der var nogen, der regnede ham for noget.
Tilbage til kompetencemålene
Det siger sig selv, at en forudsætning for at man kan udnytte de potentialer, der er i musikken og i musikaktiviteterne, er, at de lærere, der underviser i musik, også deltager i skolens øvrige undervisning og daglige virke. Og lige så klart er det, at det fordrer af musiklæreren, at hun tænker musik og musikaktiviteter ind i de andre fagområder, hun underviser i. Hun skal udfordre sig selv på at få øje på, hvordan musikken repræsenterer og kan repræsentere de forskellige indholdsområder, der arbejdes med i undervisningen. Med andre ord skal hun forstå og udnytte, hvordan musikaktiviteten kan støtte almendannelsen i skolen. Det er en essentiel kompetence for en musiklærer i folkeskolen.
Vilkårene i skolen
Men det hele nytter ikke noget, hvis ikke skolen og de lovgivende myndigheder skaber vilkår og rammer for en læringstænkning, der værdsætter disse aspekter. Som jeg har forstået det, er en af hensigterne ved Ny Nordisk Skole at udnytte det, vi har gode erfaringer med i fremtidens skole.
Løgstrup talte i det berømte foredrag ’Skolens Formål’ om den indhentelige viden og den uindhentelige viden. Den indhentelige viden er den, der forældes som for eksempel dele af den naturvidenskabelige viden, og den uindhentelige er den varige – det er kunsten, filosofien, etikken og religionerne. Den uindhentelige viden er for nogle mennesker ’luksus’ og overflødig – men ikke i ’mit nordiske skoleperspektiv’. Kulturfortællingerne og kunsten i den uindhentelige viden giver næring til sjælen, og er en vigtig tumleplads, når vi skal udvikle dømmekraft og tage stilling – styrke almendannelsen.
I den politiske uddannelsesdiskurs lyder det gang på gang, at eleverne skal blive dygtigere til at læse, skrive og regne. Enig! Men hvordan bliver de det? Ved flere dansk- og matematiktimer? Det tror jeg ikke.
Hvad så?
Med blandt andre Løgstrup og Grundtvig i baghovedet, må vi samarbejde om at udvikle en skole, der fremtidssikret danner livsduelige og ansvarsbevidste mennesker – ikke bare til erhvervs- og konkurrencestaten, men til også til fællesskabet og menneskelivet.
Der har vi brug for musikken i skolen og dygtige musiklærere.
Derfor er det vigtigt, at vilkårene på læreruddannelserne rummer ordentlige og rimelige forhold for uddannelsen af musiklærere.
