BLOG

Empty article - Subtitle

Som man sår, så høster man

Gad vide om den manglende interesse for håndværksfag hænger sammen med den nedprioritering der er af de praktiske fag i folkeskolen? Det er et retorisk spørgsmål, for jeg tror, der er en sammenhæng.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som folkeskolelærer har jeg oplevet, hvor begejstrede mange børn er / har været for praktiske fag som sløjd, håndarbejde, billedkunst, musik og hjemkundskab, og jeg har som så mange andre med blødende hjerter og glødende penne reageret den ene gang efter den anden på nedprioriteringen af de håndværksmæssige fag, fordi man derved fjerner en masse ’vitaminer og livskraft’ fra læringsmiljøerne.

Der er en klar signalværdi i prioriteringen af fagrækken i folkeskolens fag og i diskursen om skolens fag er det bestemt ikke håndens arbejde, der værdsættes.

Jeg er klar over, at der rundt omkring er dygtige lærere, der gør et godt stykke arbejde, og det er bestemt ikke dem jeg langer ud efter.  Det er vilkårene, prioriteringerne, og selve uddannelses-og dannelsesforståelsen.

På læreruddannelsen i Århus var der for 5-7 år siden 6 sløjdlærere, og nu eksisterer faget ikke længere. Nu hedder det material design og er sammenlæst med håndarbejde, og m.h.t. lærerkræfter er der to ansat på deltid til at varetage undervisningsopgaven. De faglige miljøer indenfor de praktiske og håndværksmæssige - musiske fag hensygner ganske enkelt på læreruddannelserne som et udslag af den overvægtige akademiserede uddannelsespolitiske dagsorden

Og nu står vi så i den situation, at der er for ringe interesse for håndværkeruddannelserne.

Er det så underligt?

’Der skal være mere præstige i håndværket’ siger nogen.

Jeg synes det lyder hult og meget lidt bæredygtigt.

Jeg mener vi allerede fra grundskolen skal anerkende og give plads til håndens såvel som åndens arbejde.Der skal ikke være noget, der er ’finere’ end andet. Skolen skal være et sted, hvor alle kompetencer og potentialer udvikles og udfoldes. Howard Gardner ville sige, at skal vi udfordre alle intelligenserne.

Så får vi måske elever, der gerne vil være håndværkere, - ikke på grund af overfladisk præstige, men fordi de oplever stolthed og glæde ved ’håndens arbejde’ - og så kunne man slutte med Grundtvig:

-for den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.

Lad os håbe den nye folkeskolereform vil tage hånd om det.

Inger Ubbesen