BLOG

Empty article - Subtitle

Pejlemærker for mit kandidatur og det mulige arbejde i hovedstyrelsen

Kære kollega og kære medlem. Jeg har herunder forsøgt at tilkendegive mine pejlemærker for mit kandidatur og arbejde i en kommende hovedstyrelse. Jeg håber på din opbakning. Jeg er klar til det vigtige arbejde.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mit navn er Kristoffer Høyrup Sørensen. Jeg er arbejdsmiljørepræsentant på Vestbjerg Skole, kredsstyrelsesmedlem i Aalborg Lærerforening og så er jeg kandidat til hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening. Det er jeg fordi, jeg har et brændende engagement for Folkeskolen og vores muligheder for at lykkes med gode arbejdsbetingelser. Det mener jeg kan komme medlemmerne til gode - og fordi jeg tror på, at jeg kan gøre en forskel såvel internt i DLF og overfor medlemmerne.

Jeg vil tage erfaringerne fra mit kredsarbejde med ind i hovedstyrelsen. Særligt den opsøgende tilgang til arbejdsmiljørepræsentanter og øvrige medlemmer på arbejdspladserne. Det er vigtigt for mig at komme ud at møde medlemmerne og opsnuse de forskellige virkeligheder. De mange stemmer fra arbejdspladserne giver et nuanceret - og vigtigt - billede af vores hverdag.

Et sundt arbejdsmiljø med sunde centrale arbejdsvilkår og arbejdsbetingelser

Jeg vil, med min baggrund, som AMR arbejde benhårdt for, at medlemmerne får rimelige og sunde arbejdsvilkår. Der skal være tid til opgaverne, og opgaverne skal give mening. Vi skal have mulighed for at kunne løse et stykke arbejde, som vi kan stå inde for - og som giver mening. Hvis ikke vi kan det, så handler det, ofte, om at der er for lidt tid til opgaverne. Dette sidekoblet med at de stillede krav og forventninger, ofte, er for høje ift. at nå både meningsfuldt og tilfredsstillende omkring dem. Det presser i den grad hverdagen og arbejdsglæden.

Vi har set en tid, hvor medarbejdere har skullet tilpasse sig usunde systemer. Stresskurven har ikke ændret sig jf. Thomas Milsted på FH’s arbejdsmiljøkonference i Nordjylland 5.11.2019. Det er derfor grundlæggende forkert. Medarbejderne skal ikke drastisk ændre sig. Systemet og rammerne skal simpelthen tilpasse sig medarbejderne - og det menneskelige nervesystems beskaffenhed og forskelligheder. Det må ikke være den enkelte medarbejder, der skal løse elementerne selv med sin leder. Så får det karakter af særlige hensyn. Det er en fælles udfordring og skal løses organisatorisk.

Derfor #menneskerførsystemer - og derfor vil jeg arbejde for en central arbejdstidsaftale med centrale bindinger og bestemmelser ud fra ovenstående.

Som et supplement til en central arbejdstidsaftale ser jeg, med udgangspunkt i de medlemmer, som jeg har besøgt i mit kredsarbejde følgende som væsentlige forudsætninger for et sundt arbejdsmiljø. Det vil også være pejlemærker for mit arbejde i hovedstyrelsen:

  • Opkvalificering af arbejdsmiljørepræsentanterne via fx en AMR-uddannelse i DLF.
  • Decentralt fokus og handlemuligheder. Det er min oplevelse, at kredsene, visse steder, jf. kortlægningen af de lokale arbejdstidsaftaler har skabt sunde løsninger for medlemmernes arbejdsmiljø. 
  • Bringe mine erfaringer fra Aalborg i spil centralt. Vi har arbejdet på - og er lykkedes med - at imødekomme ét af de helt store ønsker hos AMR’erne. Nemlig netværksmøder på tværs, hvor AMR’erne kan give sparring, videndele og hjælpe hinanden. Ligesom vi gennem årene har haft god erfaring med hos TR’erne.
  • Fleksibilitet i mødetid, da jeg ved fra lokale erfaringer, at det er væsentligt for et godt familie- og arbejdsliv.
  • Prioriterede opgavelister, som hænger sammen med kerneopgaven, og derved giver mening. Opgaver med direkte forbindelse til undervisningen og eleverne.
  • Deltidsansatte. Det er en særlig mærkesag for mig. Flere oplever pt. at det er en ulempe at gå på deltid. Det er fx en udfordring ift. balancen mellem arbejds- og privatliv. For mange er det de facto sådan, at der på kortere tid, skal løses de samme opgaver. Det skal der gøres noget ved.

 

En folkeskole med formål og dannelsesdiskurs samt professionel opgavevaretagelse og dømmekraft

Jeg er lærer med hjertet og har en stærk tro på folkeskolen. Vi skal stå skarpt imod interessenter, der vil rokke ved folkeskolens grundideal. Særligt privatfinansierede fonde har mit fokus. Se bl.a. mit indlæg her: https://www.folkeskolen.dk/842669/folkeskolen-har-faaet-oecd---en-usund-diagnose-for-den-demokratiske-folkeskole. Folkeskolen handler ikke om at konkurrere mod hverken andre skoler eller lande - og tage sig bedst ud fra snævre målstyringsparametre og positivistiske tankegange omkring nationale- og internationale standarder. Jeg mener, at vi skal stille os skarpt op overfor læringsdiskursen og dens OECD-testparole og bygge videre på dannelsesdiskursen, hvor folkeskolens formål er en bredere pædagogik omkring demokratisk dannelse jf. formålsparagraffen. 

Skolen må ikke lade sig styre af OECD-standarderne, da det derved bliver et styringsredskab, hvor skolen og skolepolitikken løftes ud af kommunerne, Folketinget og vores profession. Vi skal selv have indflydelse på vores skole, arbejde og ikke lade os styre. Vi kender vores arbejde bedst, og skal have professionel opgavevaretagelse og dømmekraft i fokus. Derfor skal vi konkret invitere politikerne ind i vores verden og via denne vej skabe forståelse og tages med på råd ift. tiltag, som påvirker vores virke og job.

Fællesskab som styrke, men med krav og forventninger - særligt til skolelederforeningen

Jeg ser fællesskabet som en styrke; ikke kun i DLF, men også de resterende relevante faggrupper. Jeg mener, at vi skal spille hinanden gode i fagbevægelsen og præge hinanden lokalt og nationalt. Vi skal stille krav til hinanden samtidigt med, at vi som fagforening husker vores medlemmers behov - og lærer med og af hinanden på tværs, hvor vi løbende skaber fælles fodslag og sammenhængskraft over for arbejdsgiverne.

Nationalt vil jeg arbejde på at skabe forståelse og fælles retning. Her tænker jeg især på Skolelederforeningen. Vi skal have Skolelederforeningen til at kæmpe samme sag; nemlig Folkeskolen, men vi skal snakke ud fra flere fælles parametre og turde stille krav til Skolelederforeningen ift. bl.a. folkeskoleidealet og de mange interessenter, der vil blande sig i folkeskoledebatten. Vi skal nå til enighed om de fælles interesser, vi har. Vi skal ikke gå på kompromis med formålsparagraffen eller de vilkår, vi arbejder under i vores overenskomst. Overenskomsterne er med til at sikre gode rammer, som sætter os i stand til at udføre vores job med kvalitet. Overenskomster er ikke en hindring for en god folkeskole. Tværtimod.

Større fokus på opbakning i befolkningen

Jeg mener, at vi i DLF skal fortælle befolkningen løbende, hvad vi står i. Vi skal være skarpere på betydningen for vores arbejdsmiljø og herunder også, hvilken betydning det har for elever og forældre. Vi skal arbejde hen imod en større opbakning i befolkningen, da dette lægger pres på politikerne. Dette synes jeg, vi bør forholde os mere konkret til og arbejde på en mere gennemgående strategi for. 

Her er fokus og uddannelse af meningsdannere fortsat væsentlig. Virkeligheden skal italesættes - på godt og ondt. Personligt tror jeg, at vi når længst ved at sætte eleverne forrest i denne proces og fortælle - ærligt - hvad det gør ved deres læringsmiljø, at vores arbejdsmiljø har de urimelige vilkår, som det har i dag mange steder. 

Vi eksisterer som organisationer i kraft af vores omverden, og ikke blot i kraft af vores indre liv, som Deltager Danmark siger det så fint. Vi er gensidigt afhængige - eleverne og os. Vi skal derfor arbejde på en grundfortælling, som kan leve blandt forældre og borgere. 

Jeg mener, at Folkeskolen skal være det klare førstevalg for forældrene.

DLF internt - og kredsenes nuværende behov og konstruktive kritik

For at imødekomme fremtiden i DLF og være gearet til denne skal vi internt - og særligt i hovedstyrelsen - forholde os konstruktivt og ærligt til den konstruktive kritik af de centrale elementer, som de forskellige kredse har. Vi skal forholde os til - og turde stå på mål for - konkret at sætte retning og træffe beslutninger, som kommer kredse og medlemmer til gode, og som imødekommer nogle af de oplevelser og behov, de forskellige kredse har. Dette kan næppe gøres uden, at nogle af beslutningerne bliver svære, men vi skal handle ud fra de værdier, hvormed vi har bygget vores forening. Det er væsentligt for at kunne leve op til særligt disse principper fra vores principprogram:

"Vi vil være en attraktiv fagforening for alle medlemmer og have en høj organisationsprocent."

"Vi vil have en åben dialog og engagere så mange medlemmer som muligt i udviklingen og udførelsen af foreningens politik. Vores besluttende organer er sammensat og arbejder på grundlag af repræsentativt demokrati, og vi tager hensyn til mindretal."

Med andre ord følger der med en plads i hovedstyrelsen svære, men nødvendige, beslutninger med, og dem skal vi turde tage i en hovedstyrelse. Dette vil jeg med respekt og omhu bære med mig. Vi skal, særligt, have fokus på de kommuner og kredse, hvor der ikke findes gode aftaler, og hvor samarbejdet mellem kommune og kreds langt fra er frugtbart og bæredygtigt.

Opsummerende, i punktform, vil jeg arbejde for dette i hovedstyrelsen:

  •  Et godt arbejdsmiljø med sunde arbejdsvilkår. Hvor det ikke er op til den enkelte lærer og team, men opprioriteres organisatorisk af såvel arbejdsgiver som ledere.
  •  Deltidsansatte. Det er en særlig mærkesag for mig. Flere oplever pt. at det er en ulempe at gå på deltid. Det er fx en udfordring ift. balancen mellem arbejds- og privatliv. For mange er det, de facto, sådan, at der på kortere tid, skal løses de samme opgaver. Det skal der gøres noget ved.
  •  En hovedstyrelse, hvor vi italesætter og handler på den konstruktive kritik fra kredsene og medlemmerne. Det er nødvendigt for at være en attraktiv fagforening fremadrettet med gode demokratiske processer.
  •  En central arbejdstidsaftale, der sikrer gode og sunde overordnede rammer og arbejdsbetingelser for medlemmerne.
  •  Mere fokus på god undervisning. Væk fra styring, nationale- og internationale standarder og standardiserede testparametre og metodekrav. Fokus på den professionelle opgavevaretagelse og dømmekraft.
  •  Mere fokuseret arbejde på bredere opbakning i befolkningen. Herunder en opprioritering af Folkeskolen som én af samfundets vigtigste institutioner

Du kan se mere, kontakte og følge mig på:

Facebook: https://www.facebook.com/ksorensen87

Twitter: https://twitter.com/ksorensen87?lang=da

Allervenligst Kristoffer Høyrup Sørensen