BLOG

Empty article - Subtitle

Flosser i kanten?

Vi skal passe på, at isen ikke knækker. Mange lærere er efterhånden godt slidte efter at have knoklet på med optimisme og omstillingsparathed gennem rigtig lang tid. Hvad gør vi?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For nogen tid siden spurgte jeg min datter: "Sidder du og hoster, Olivia?" Min datter på 4 år svarede: "Ja, Mor, jeg hoster og hikker. Jeg er syg og forladt."

Erindringen kom pludselig til mig imorges, da jeg læste et indlæg på gymnasielærerportalen. Her skrev flere gymnasielærere om hvor slidte de følte sig. Én skrev: "Jeg er SÅÅÅÅ slidt og min omstillingsparathed er brugt op." En anden skrev, at der nu for alvor er flosser i kanten.

Jeg må erkende, at jeg selv har priset mig lykkelig for at have haft orlov under en del af nedlukningen. I starten af skoleåret overtog jeg en klasse fra en anden lærer og måtte de to første måneder lære eleverne at kende og undervise virtuelt. Når jeg tog temperaturen på trivslen var den alarmerende og for en stor andel af eleverne helt i bund. Det sugede kræfterne ud af mig. Jeg begyndte at bøvle med at have ondt det ene og det andet sted. Smerter i nakken, ondt i hovedet og det blev sværere og sværere at holde humøret højt.

Som lærer giver man så meget af sig selv. Og man får også meget igen. Men når forbindelsen og relationen har svære kår, fordi den skal foregå digitalt og uden reel øjenkontakt, så er det som om forbindelse hvormed vi giver og modtager energi fra hinanden kappes.

I 2013 var jeg tillidsrepræsentant for en tid. Jeg oplevede et meget stort fokus på eleverne og elevernes trivsel. Og kun godt at sige om det. Men når vi ved hvor afgørende betydning den enkelte lærer har for eleverne, så er vi også nødt til at skærpe vores fokus på lærernes trivsel. Og den bekymrer mig, trods forårets velsignede komme. 

Vi skal passe på lærerne. Uden velfungerende lærere ingen god skole. Når der er flosser i kanten og lærerne melder sig slidte, så skal der råbes vagt i gevær. Når pengene er knappe og alle løber for stærkt, så er gode råd dyre.

Derfor vil jeg bede om hjælp til at finde nålen i høstakken. Finder vi det rette presionspunkt, så kan akupunktur være yderst virkningsfuldt. Og det er der brug for.

Hvordan kommer vi flosserne i kanten til livs? Hvordan sikrer vi, at der bliver tanket godt op på energien på lærerværelset? Jeg stiller mig til rådighed i Aarhus kommune og har slået lyttelapperne ud. 

Jeg håber, du vil være med til at give lærernes trivsel den saltvandsindsprøjtning der er brug for, ved at give dit besyv med. Hvor trykker skoen hårdest og hvad bør vi gøre ved det?

Powered by Labrador CMS