Ønsker vi større gab mellem, prøver, hverdag og ønskede kompetencer?

Umiddelbart har vi ikke kunnet finde belæg og begrundelser for ændringen ud over vores formodning om, at det skal imødekomme snyd ved prøverne. Vi er af den opfattelse, at der sandsynligvis kun er meget få elever, som snyder ved brug af internettet ved folkeskolens prøver. Det er betænkeligt, at stramningen som udgangspunkt bygger på mistillid, mens tidligere praksis altid har bygget på forventning om og tillid til, at regler overholdes. I denne sammenhæng iværksættes først interventioner ved begrundet mistanke om brud på regler.

De afsluttende prøver har kraftig afsmitning på den daglige undervisning. Med bekendtgørelsens stramning vil realisering af intentioner i den tværgående vejledning for it og medier blive nedprioriteret, da prøverne uden forventet adgang til internet ikke vil afspejle vejledningens indhold. Omvendt er det også velkendt, at prøverne virker som en løftestang for inddragelse af it- og medierelateret indhold i skolens praksis. It-indhold i prøverne vil ændre skolens hverdagspraksis rigtig hurtigt med en større effekt end øvrige implementeringstiltag.

Prøvebekendtgørelsens præcisering af, at endelig vurdering foretages af skolens leder kan medvirke til en geografisk og anden skævvridning. Elevens muligheder for at arbejde tidssvarende med it og medier bliver baseret på et tilfældighedsprincip. Som eksempel kan nævnes forskelle i elevers adgang til CAS programmer i matematik.

Hvis en elev skulle finde anledning til at google sig frem til et svar, så kunne det skyldes, at eksisterende prøver indeholder opgaver, hvor svaret kan søges ved en simpel google søgning. Som modsætning til denne type opgaver kunne prøverne i stedet for afspejle den del af den daglige undervisning, hvor informationssøgning bruges til, at søgeresultater indgår i elevernes videnskonstruktion. I denne sammenhæng vil søgeresultater indgå som begrundede og redigerede indholdselementer i en større samlet besvarelse.

Gennem projekt It i folkeskolen er der sket store ændringer i de seneste år, og rigtig mange lærere har taget de digitale læringsressourcer til sig. Med forslagets restriktioner er der en risiko for, at lærerne vender tilbage til tidligere praksis. En evt. senere ændring med adgang internettet vil skulle nødvendiggøre endnu et digitaliseringsprojekt, som vil have et økonomisk perspektiv.

Vi iagttager en igangværende proces med større fokus på kompetencemålene. Vi er i denne sammenhæng bekymrede for, at evaluering af kompetencer ved de afsluttende prøver vil besværliggøres uden brug af internet.

På  vegne af Pædagogisk LæringsCenterForening og Danmarks it- og medievejlederforening