BLOG
Empty article - Subtitle
Produktet – kulturfagsprøvens stedbarn
Lærerne er blevet mere fortrolige med prøven med selvvalgt problemstilling. Men det halter stadig lidt med produktet...
Jubiii – faget afsluttes med en afgangsprøve!
Personligt er jeg fan af, at religion er blevet et prøvefag. Det kvalificerer faget og afhjælper dets forsømte status. Godt! For det er bl.a. smadder vigtigt at lære sine rødder at kende og forstå andre kulturer, hvis vi skal have et bæredygtigt demokrati. Men en prøve med et produkt alligevel? Jeg syntes, det virkede overflødigt, da det kom til verden. Og det var ”overkill” at gøre kulturfagsprøven så stor. Sikkert. Men produktetelementet er nu alligevel helt godt, mener jeg i dag med nogle prøveår bag mig. Det hjælper de svage elever, udvider læringsmulighederne og styrker dannelsen for alle.
Æstetiske læreprocesser og alsidig dannelse – teoretisk set
I de senere år er intellektuelle fag, analytiske og målbare færdigheder blevet opprioriteret i et ”school effectiveness-paradigme” på bekostning af de æstetiske fag og har betydet en udgrænsning af den alsidige dannelsestænkning.
I teorien om æstetiske læreprocesser er det en kunstig opdeling af erkendelsesformer. Hvis man kombinerer det intellektuelle med det æstetiske, skabes basis for en tredje erkendelsesform: oplevelsen. Den optimerer læringen. Så når eleverne besvarer deres problemstilling både teoretisk/analytisk og æstetisk/kreativt, får de bedre udtryks- og erkendelsesmuligheder samt læringsbetingelser. Vi får også alsidig dannelse tilbage i skolen derved. Jamen, det er da et hit!
Produktet – praktisk set
Men det er svært at implementere et kreativt element i en undervisning, der er presset på tid. Nu, hvor jeg selv ”har set lyset”, gør jeg som med alt andet i faget – jeg gør det enkelt! I 8. klasse laver mine elever i grupper en fremlæggelse med tilhørende produkt. I 9. klasse afleverer de en synopsis efter hvert forløb, hvor de kommer med forslag til produkter og begrunder, hvad det anvendes til (det, de i sidste ende bedømmes på).
Så er jeg klar til at opgive ”mindst fire kulturteknikker som redskaber til erkendelse og formidling for eleverne”, (jf. bekendtgørelsen), og børnene har egne idékataloger over produkter; det har de brug for; det er ikke altid lige let for eleverne i den aldersgruppe at aktivere fantasien, vel?
Et kreativt imperativ
Det er altså vigtigt, at vi arbejder med at kvalificere produktet, så det ikke blot er prøvens overflødige appendiks. Vi skal opfordre eleverne til at være kreative. Deres læring og præstation styrkes, fagformålet understøttes, og det bidrager til skolens formål med sigte på alsidig udvikling og dannelse.
Og hurra for det, da!
