BLOG

Empty article - Subtitle

Hvordan kan fagbevægelsen sætte dagsorden?

Er der noget, vi har lært ved folketingsvalget i foråret, er det, at en bevægelse, der organiserer bredt, kan være dagsordensættende på den politiske scene., som fx klimadagsordenen ved folketingsvalget.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2018 oplevede vi lidt det samme under overenskomstforhandlingerne. Sammenholdet i ”Skulder ved Skulder” og Faneborgen ved Forligsinstitutionen voksede sig større og større, mens der blev forhandlet. Fra ”kun” at handle om overenskomstkrav, kom det mere og mere til at handle om ulighed og velfærd. Sympatien for vores krav voksede i befolkningen, og det endte ikke med storkonflikt men med et acceptabelt overenskomstresultat. Ingen tvivl om, at sammenholdet i de forskellige led i fagbevægelsen havde en afgørende betydning for forløbet. Og det skal vi lære af.

Fagbevægelsens hovedorganisation havde op til folketingsvalget i foråret valgtemaet ”Stop uligheden – styrk velfærden” og det er fortsat et indsatsområde. Med den nye regering blæser der mildere vinde, men vi skal fortsat i fagbevægelsen klø på, kampen om at stoppe uligheden og styrket velfærd er ikke vundet, Det oplevede vi sidst her ved kommunernes budgetter i efteråret. I nogle kommuner bliver velfærden forringet andre er det status quo og få steder øges velfærden.

Vi skal lære af forløbet under OK18 med Faneborg under forhandlingerne, hvor der i fagbevægelsen blev arbejdet i forskellige led. Vi skal lære af Miljø -og klimabevægelserne med at organisere bredt. Vi har i fagbevægelsen muligheden for at påvirke velfærdspolitikken i Danmark, hvis vi prioriterer det.

Fx skal budgetloven revideres i februar 2020. Den kan virke ret langt væk fra en skolehverdag, og hvad det har med vores arbejdsforhold som lærere at gøre. Ikke desto mindre har den stor betydning for velfærden, kommunernes og dermed også skolernes økonomi at gøre. Budgetloven er en spændetrøje- og skal den fjernes eller lempes - så kræver det aktivitet på alle planer i fagbevægelsen. Lizette Risgaard, formand for FH, skriver blogs og rejser overfor regeringen, at budgetloven skal ændres. Skal den dagsorden få gennemslagskraft, skal vi som kredse i DLF sammen med de andre lokale fagforeninger rejse debatten om budgetlovens konsekvenser, så presset bliver større, ligesom vi gjorde under OK18. 

Når vi i fagbevægelsen har et indsatsområde, er det altafgørende, at der er aktiviteter på alle planer i fagbevægelsen- lige fra i ”toppen” af fagbevægelsen, til lokale fagforeninger, på arbejdspladser og på tværs af faggrænser- hvis vi skal være dagsordensættende og være med til at påvirke politiske beslutninger.

PS. Budgetloven er ikke det mest forståelige, derfor følgende links:

klfnet.dk/aktuelt/nyhed/artikel/video-skrot-budgetloven/

skrotbudgetloven.dk

https://fho.dk/blog/2019/10/31/politikere-grib-muligheden-for-at-aendre-budgetloven-nu/