Den Store Pædagog
Blog
DU SKAL BARE SIGE UNDSKYLD FØRST!
Det var en dejlig dag. Den var ganske vist grå og yderst blæsende, men ingen af disse faktorer kunne ødelægge den store pædagogs gode humør. Det er jo normalt ikke nogen katastrofe at være glad, men for pædagogen udmøntede det sig desværre i gøgl og løjer. Børnene var dagen igennem blev fyldt med godartede løgnehistorier, der havde været Carl Quist Møller værdig, men da de jo kendte deres pædagog godt efterhånden, så led de ingen overlast.
Efter frokost skulle pædagogen og hans små lopper til idræt. Da de går derudaf, blev han passet op af to små tøser, der fnisende spurgte:"Janus, har du en kæreste?". Pædagogen kiggede skælmsk på de spørgende og sagde:"Jeps. Og ved I hvad? Hun er ovenikøbet også min kone." De små tøser spilede øjnene op. "Men ved I hvad. Vi har endnu ikke fortalt vores forældre, at vi er blevet gift og har fået tre børn?!" Pigerne stoppede op."Hvad synes I, at vi skal gøre?". Øjnene blev store som møllehjul på de små lopper, og pædagogen var nu millimeter fra at bryde sammen. Men inden det gik så vidt lagde den ene lille loppe sin beskidte hånd på hans ærme. "Janus. Jeg synes, at I skal starte med at sige undskyld. Så bliver de nok ikke så sure." Alvoren i pigens øjne slog pædagogens potentielle grineudbrud ned og han måtte gå til bekendelse.
Da pædagogen drog hjem denne dag, kunne han ikke lade være med at blive imponeret over, hvordan disse to lopper så på verden. Gid alting dog var så simpelt! Måske vi voksne kunne lære noget der?
