4 x Pas på

Dette skriv var egentlig til mine kolleger på min skole, men er nok gældende og relevant mange steder i DK for tiden. Fire bekymringer omkring vores nye arbejdssistuation.

Pas på jer selv

Tiden kræver selvfølgelig at vi gør hvad vi kan, men omstændighederne kan og må ikke ændre på at vores arbejde er vores arbejde. I skal passe på jer selv, ikke bare ift coronasmitte, men også i forhold til jeres arbejdsliv og privatliv. Lige nu bruger mange lærere  facebookgrupper til hjælp, guides og orientering, men at bruge facebook som en del af sit arbejde kan være farligt, fordi I også er på facebook når I har fri. Og det er stadig vigtigt at holde fri. Jeg anbefaler at man slår ”notifikationer” fra i den gruppe som er lavet ifm at arbejde hjemme, så I selv aktivt skal gå ind i gruppen når I vælger at arbejde ved computeren derhjemme – ikke når I ser hvad venner mon laver i disse tider eller tjekker seneste hamstringsnyheder. I skal også passe på at påtage jer et job, som ikke er det I er ansatte eller uddannede til. Vi er skolelærere. Vi er selvfølgelig vant til at bruge digitale redskaber i undervisningen, men at lave ”fjernundervisning” er altså noget helt andet – og det kan aldrig blive ligeså godt, som almindelig undervisning, så lad vær med at sæt det som ambitionsniveau. Giv eleverne opgaver, giv dem feedback, men lad vær med at opfind en masse dybe tallerkner.

Pas på jeres arbejdstid

I forlængelse af det ovenstående, så pas på at I ikke bruger jeres arbejdstid forkert og for meget. At forstå og skabe fjernundervisning er noget helt andet end almindelig undervisning og derfor kan det ende med at koste ekstrem meget forberedelse at lave en lille film til eleverne, uden det har den store effekt. Overvej om ikke din forberedelsestid kan bruges på at læse ny faglitteratur, forberede forløb til ”efter corona-pausen”. Jeg er ikke stor fan af digitale platforme normalt, men i det her tilfælde tror jeg faktisk at koncepter som ”Sofaskolen” med Aslak Gottlieb (en af DK’s bedste praktikere når det kommer til medier og didaktik) og lignende vil være noget af det bedste eleverne kan få.

Pas på eleverne

Èn ting er hvor nyt alt det er her for os lærere, men tænk på eleverne. Ikke blot skal de gå med tankerne om at leve i en tid hvor samfund og grænser lukkes ned, hvor de potentielt kan være smittebærere osv, men de skal også gå i skole på en ny måde. Mange elever sidder hjemme med forældre, som arbejder hjemmefra. Det er forældre som måske er endnu mere pressede på deres jobs, fordi de både skal passe børn og være på arbejde (på en ny måde for dem også). Elevernes ressourcer og muligheder er bare ikke det samme som i skolen. Derudover skal vi huske at eleverne ikke har et skema. Når I giver dem opgaver for og giver dem ”telefontid” (hvor I selvfølgelig bruger aula/teams/hangout i stedet for private telefoner), så husk der reelt kan være mange lærere som beder eleverne om dette på samme tid –der er i hvert fald en del lærere med daglig ”telefontid” mellem 10 og 12. Eleverne kan altså bare ikke lige have alle fag på samme tid, ej heller rumme alle spørgsmål fra de forskellige fag på samme tid. Giv eleverne god tid til at arbejde med deres opgaver, det er især de svageste elever, som kan få svært ved at finde ud af de nye rammer – de stærkeste elever har nok allerede fået mor og far til at finde 100 sjove opgaver til dem derhjemme. Men de svageste som har svært ved at sidde stille normalt, svært ved at forstå beskeder og holde koncentrationen, ja de får det endnu sværere nu i den tidsløse og grænseløse skole.

Pas på hinanden

Det er fedt med en masse energi og tiltag som kan hjælpe os alle, men pas på med at lav tiltag som kan presse dine kolleger. Eksempelvis er der flere som bruger sin egen telefon, som eleverne kan skrive og ringe til. Foruden at det jf ”pas på dig selv” ikke er så smart, så er det heller ikke en god ide overfor dine kolleger, som kan føle sig presset til at gøre det samme. Ligeså med at bruge facebook som ”arbejdsplads”. Gør dit arbejde så godt du kan under de nye rammer du har, men husk nu igen på, at det her ikke er rammerne i vores ansættelse eller uddannelse – det er en nødsituation. Vi skal hellere være friske og klare til at give den ekstra gas når vi kommer tilbage end vi skal stresse over at få nye arbejdsvilkår i en kort periode.

Børnene skal nok lære en masse uden at vi underviser dem, blot ved at være tilstede i denne surrealistiske verden. Jeg glæder mig til at lave lidt fjernundervisning, men jeg håber at vi husker at tage det med ro og være realistiske omkring situationen.