BLOG

Empty article - Subtitle

Black Boot Friday

Ja, der er vel andre single lærere end mig, der godt kunne bruge et fordelagtigt tilbud i anledning af Black Boot Friday

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Black Boot Friday

Kan man få en mand 

Med femogtyve procent

eller bare tyve

kan gå an

Kan man få en mand

Der ikke kræver

Det hele 

Sådan en, der husker

At være interessant og varm

Og elskelig, men endelig ikke kedelig

Sådan en, der er skæv

Og fræk og skør

fri og dannet og intelligent, 

Og hjælpsom også, 

empatisk, det er vigtigt

Med 20 procent rabat kan jeg nøjes.

Bare han ikke er alt for meget psykopat

eller alt for kedelig 

Sådan en, man godt gider have med ud

Og danse

Og møde andre

Sådan en, der ikke fylder for meget

Og heller ikke

for lidt

Sådan en, der godt gider

Knalde 

Og kun mig

Og en, der altid synes

jeg er det hele

Når jeg har brug for at være 

det hele, 

bør jeg da være det hele 

Ellers kan jeg være 

det hele 

med mig selv

Kan man anskaffe sig en mand

i dag?

Alternativt venter jeg bare til 

næste runde

Det er tidsnok 

Der er tid nok

Og der er også det store juleudsalg

Imens skriver jeg en mere udførlig 

liste

Det er vigtigt med en plan 

har jeg lært

Og i mellemtiden er der 

Midt season sale 

På Facebook

Åbenbart en salgsudstilling

For vågede sjæle

Den står aldrig stille her

På Black friday 

Jeg bliver helt udmattet

Af alle de tilbud

Tænk, hvis man kunne bestille

På nettet

Og varen levede op

til beskrivelsen 

Kan man spørge:

Hvad kan den der mand? 

Kan den der nogle tricks?

Og få et ærligt svar

på Black friday?

Kan man returnere, 

hvis størrelsen ikke passer

eller hvis teknikken

ikke er i orden

Der er helårs garanti i Elgiganten 

Måske det også gælder 

Mænd?

Garanti?

Den går nok ikke

Heller ikke i dag

Jeg tager til takke

med mig selv

og listen

under udarbejdelse

og planerne

Og nye støvler 

I år, de brune

På Black Boot Friday