BLOG
Empty article - Subtitle
Jeg er meget glad for at være lærer
I disse konflikt(optrappende) tider har jeg lyst til at dele med jer alle, at jeg er så glad for mit job som lærer i folkeskolen.
I disse disse konflikt(optrappende) tider kunne jeg få lyst til at sige, at jeg er meget meget glad for at være lærer. I min forholdsvis korte tid som leder og forskelligt andet kedede jeg mig faktisk og savnede eleverne. Især interaktionen med eleverne er motiverende for mig. Sådan har de fleste lærere det, viser undersøgelser. Hvornår føler vi, at vi lykkes med vores arbejde? - Jo, når der er god stemning i klassen, og eleverne trives og rykker fagligt. Personligt holder jeg af mine elever. De betyder noget for mig. Deres læring betyder noget for mig. Tingene kan ikke adskilles i min forståelse af min lærergerning. Jeg er en god lærer. Jeg er en rigtig god lærer, når jeg ikke overbebyrdes. Jeg får nye ideer, som skal afprøves med eleverne, når jeg ikke har for meget at se til. Jeg synger og danser og miner og klapper og springer og rimer og styrer slagets gang med engagement og iver og lyst til læring... når jeg ikke har for meget på tallerkenen. Hvis jeg har for meget, bliver jeg nemmere lidt anstrengt, ja måske lidt sur og kedelig i det. Det er lidt som med livet. Når livet er svært for mange steder, så er jeg ikke verdens mest energiske menneske. Så bliver jeg lidt sur og træt og skal passe på mig selv. Ja, det ligner lidt livet, den der lærergerning. Jeg vil gerne være en god lærer. Jeg kender ikke nogen lærere, der ikke vil være gode for deres elever.
I synes nok, jeg er lidt moraliserende af natur. Så det vil jeg prøve at lade være med at være. Den store konklusion må I selv læse ud af mine ord.
Men jeg har lyst til at sige, at jeg er glad for at være lærer, og det vil jeg gerne blive ved med også efter 10. april.