I got the whole World of Education in my hand

 Det lyder måske lige storslået nok, men det er oplevelsen, som jeg sidder med her på Verdenskongressen. At have (næsten) hele verdens repræsentanter samlet fra 170 nationer, betyder at forholde sig til alle de udfordringer, problemstillinger og byrder, som kampen for undervisning til alle medfører på verdensplan.

Lærere og fagforeningsvalgte, der har mistet livet de sidste par år blev mindet med to minutters stilhed, mens listen med deres navne rullede ned over skærmen. Om det var alvoren, stemningen, uretfærdighedsfølelsen eller bare essensen af alt det, jeg tror på samlet på en gang, så blev jeg rørt (og sendte en tanke til vores egen Per Sand).

Education is not a privilege, it's a Right! Vi skriver 2015 og lidt over 90 % børn går i skole, men det kræver fortsat en ihærdig og vedvarende indsats for, at alle børn får ret og adgang til skolegang og uddannelse. I lande med fattigdom, undertrykkelse og konflikter, hvor demokratiske spilleregler og menneskerettigheder ofte undermineres og modsættes, der ses uddannelse som en trussel mod regeringer og beslutningstageres frie magtudøvelse. I en del lande er faglig organisering forbudt og fagforeningsfolk tilbageholdes og arresteres, det har vi bl.a. set her i Ottawa, hvor vi af samme årsag mangler en del delegerede, som ikke kunne rejse ud. Dette fik iranere til at demonstrere foran vores hotel, da de af denne grund mangler deres leder her til kongressen.

I lande med økonomisk kaos og konfliktområder ses lukkede skoler og hjemsendte elever og studerende på ubestemt tid, lærere uden lønudbetaling samt stor utryghed.  I lande hvor neoliberalismens mørke og golde tankegang udøves, der presses lærere voldsomt på løn- og arbejdsvilkår. Tendensen med storklasser, færre og ringere uddannede lærere, færdige test- og undervisningsprogrammmer samt et syn på børn, som om de er et produkt, der kan sammensættes og uddannes på et samlebånd ud fra produktionstanken, som når man samler en bil på Toyota-fabrikken efter LEAN-princippet.

Jeg har uddannelsesområdets byrder fra hele verden i mine hænder i denne kongressal, men det er til at bære, når man ikke er alene. Det er det, som det hele handler om - at stå sammen og skabe bevægelse og arbejde sammen om at opnå resultater. Det så vi i går, da Wilson, som er generalsekretær i Kenyas lærerfagforening fik besked om, at deres regering er gået med til en lønstigning på 50 % på basislønnen. I lørdags sad han fængslet, i går var han verdens gladeste mand og i dag fejrer alle lærere i Kenya dette resultat!

Hver eneste dag verden over er lærere optaget af at skabe de bedste muligheder og forhold for deres elever, trods naturkatastrofer, konflikter, fattigdom og svære skoleforhold. De gør det bedste de kan, velvidende at under andre rammer kan de gøre det endnu bedre. Derfor fortsætter den evige kamp for at forbedre og udvikle både skolesystemer, uddannelsestænkningen og samfund. Med dette højere formål er der stor respekt for lærere og vi må fortsat bruge vores stemme og styrke - også de steder, hvor man fra regeringers side forsøger at overhøre os.

Lad vores stemme og vores styrke være stærk i kampen for kvalitet i undervisningen.

Greetings from Canada - Jeanette Sjøberg