BLOG
Empty article - Subtitle
Urgent resolutions
På sidste dagen behandlede kongressen de resolutioner, som udtrykker støtte til de medlemsorganisationer, som af forskellige årsager er voldsomt trængte og hvor de respektive landes regeringer konstant overtræder fundamentale menneskerettigheder såvel som almindelige fagforeningsrettigheder.
For et år siden havde jeg under en kongres i Tyrkiet lejlighed til at møde Esmail Abdi, som er præsident for den iranske lærerforening. Jeg mødte ham allerede i lufthavnen i Ankara, hvor ham og hans tolk (se foto) var i strålende humør, for de havde faktisk ikke troet, at de havde fået lov til at rejse til Tyrkiet. Det var faktisk mere reglen end undtagelsen, at de blev anholdt i lufthavnen, når de skulle besøge og udveksle erfaringer med andre lærerforeninger.....og som han sagde: "men så bliver vi formentlig anholdt når vi kommer hjem..."Under opholdet fortalt Esmail en masse om de problemer der var med at drive fagforening i Iran. Iflg. Esmail er frie fagforeninger ganske simpelt forbudt i Iran..og han havde en fængselsdom på 12 år hængende over hovedet. En dom som ville blive fuldbyrdet, hvis han fortsatte sit fagforeningsarbejde....Men forsikrede han mig : "Det gør jeg..."...
Mødet med Esmail var på alle måder spændende. En sjov jovial fyr, som jokede løs, men som altså arbejdede under helt andre konditioner, end vi kan begribe. Jeg fortalte ham om "overgrebet" på de danske lærer i 2013, som sandelig er alvorligt nok, men Esmail og de iranske læreres situation var unægtelig noget anderledes.Esmail skulle have deltaget i EIs kongres i denne uge, men imodsætning til sidste år så tog de iranske myndigheder her ingen chancer.....og arresterede Esmail og andre fra den iranske delegation, da de søgte visum til Canada..
Derfor sendte EI også et meget tydeligt budskab til medlemsorganisationer om bla. via deres regeringer at lægge pres på den iranske regering om at anerkende fundamentale internationale fagforeningsrettigheder