BLOG

Empty article - Subtitle

Er KL klar til at skrotte LOV 409?

Om en måneds tid er vi lidt klogere på, hvad KL vil

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Om en måneds tid, mandag den 16. december, når arbejdstidskommissionens anbefalinger bliver offentliggjort, får vi det første signal på, om KL vil se anbefalingerne som

a) Et oplæg til en aftale om et nyt sæt hensigtserklæringer om arbejdstid?

Eller

b) Vil de i modsætning til OK 18 indgå i reelle forhandlinger om en central arbejdstidsaftale og sætte deres underskrift på en aftale, der skrotter LOV409?

Hvad tror du?

I min tale på kongressen i oktober anbefalede jeg, at vi i DLF ikke kun skulle forberede os på scenarie b, altså at ”Ny Start”-samarbejdet og periodeforhandlingen lykkes. Vi skal også være klar til med fuld styrke at tvinge KL væk fra scenarie a, for måske tænker de i KL: Det gik jo fint med at beholde LOV 409 i OK 18, og mon ikke hovedstyrelsens flertal fravælger en konflikt igen? Kort sagt, jeg frygter, at KL anser det for omkostningsfrit at fortolke bilag 4 meget liberalt - der står jo for eksempel ikke direkte, at indgåelse af en arbejdstidsaftale i 2021 skal afskaffe LOV 409.

Jeg er optimist og tror på scenarie b. Jeg arbejder for at høste det fulde udbytte af ”Ny Start”-samarbejdet, men er samtidigt aktiv i skulder ved skulder- samarbejdet i de københavnske fagforeninger, for det skal blive meget tydeligt for KL, at det vil blive alt andet end omkostningsfrit at tage scenarie a.

Hvis du stemmer for mit genvalg, så ved du, du får et hovedstyrelsesmedlem, som vil gøre alt for at få de centrale arbejdstidsaftaler i hus og om nødvendigt stemme nej igen.