Uddannelse og klima er de største dagsordener på Folkemødet

Uddannelse er igen i centrum. Denne gang er det på Folkemødet på Bornholm, som begynder i dag. Folkemødet har i år sat fokus på verdensmålene. Målene, som skal sikre, at vi får en mere bæredygtig verden i 2030. Og som altid spiller uddannelse en markant rolle.

I dag skriver Jakob Fuglsang i Politiken, at hovedvægten på Folkemødet vil være på uddannelse og klima. Og det er ikke overraskende, da uddannelse for bæredygtig udvikling er, hvad der skal til for at ændre kommende generationers adfærd og prioriteter.

Greta Thunberg har sat fut i debatten om klimaforandringerne, og skoleelever går til demonstration i stedet for at gå i skole. Det er stærkt, at de unge generationer tager affære, men egentlig vil det være bedre, hvis det er i skolen, at eleverne lærer om verdensmålene og bæredygtig udvikling.

Man kan spørge sig selv, om der i den danske folkeskole har været plads til at prioritere undervisning i menneskerettigheder, globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling, sådan som delmål 4.7 foreskriver. Der har i mange år ikke været meget plads til dannelse i den danske folkeskole, fokus har været på læsning og matematik. Lærere vil gerne undervise i de blødere værdier, men med målstyret undervisning, så har de bløde værdier trange kår, og hvad er egentlig fremtidens vigtige kompetencer? Det vil i fremtiden ikke kun være vigtigt at kunne læse, regne og skrive. Der vil i stor stil blive brug for innovation og stærke menneskekompetencer, hvis vi skal leve bæredygtigt.

På folkemødet bliver det interessant at høre alle de politikere og organisationer, som fremhæver uddannelse, for uddannelse er ikke gratis. Verdensmål 4 handler om kvalitetsuddannelse, og det kræver finansiering i både Danmark og bistand til uddannelse i de fattigste lande i verden. Alle taler positivt om uddannelse, og hvor vigtigt det er, men når finansministeren skal prioritere, så står uddannelse i Danmark og uddannelse til verdens fattigste børn ikke øverst på dagsordenen.