BLOG
Empty article - Subtitle
De første spæde skridt som biologistuderende
De første uger som biologistuderende er nu sparket i gang. Vi er stadig fyldte med nervøsitet og mange spørgsmål, men vi glæder os til at få lov til at kombinere vores kreative evner, anderledes tilgange og skøre påfund til både de pædagogiske og didaktiske valg i en kombination med det naturfaglige stof.
Nyt campus, studieomstruktureringer, modulplaner, pensumlister og en helt ny klasse. Vores sidste år som biologistuderende er startet!
Det var med nervøsitet og spænding, at vi torsdag d. 28. august hoppede på cyklen og kørte mod det store nye campus, som skal ligge rammerne til vores sidste studieår. Efter en mindre (læs: enorm) omvej på otte km ankom vi endelig til UCL ... svedige og for sent på den, men stadig med et smil.Første dag blev vi introduceret til det kommende år, modulplanen og det forventede pensum, hvorefter vi fik en rundvisning rundt i de spritnye naturfagslokaler, som vi skal bruge 3-4 dage i om ugen. Efter få timer hoppede vi på cyklen igen. Denne gang den rigtige vej, og det var med en god mavefornemmelse!
Biologibøgerne er blevet købt, og vores første lektie omhandlede naturfagskompetence, økologiens grundbegreber og økosystemer. Da vi kort skimtede gennem siderne, kiggede vi på hinanden med et lidt nervøst blik, som sagde: ”Hvad er det lige, vi er gået ind til?”.
Med en baggrund i humanistiske fag er begreber såsom biotiske og abiotiske faktorer, ribulose og population fuldstændig ukendte for os. Vores første møde med det naturfaglige stof gjorde os sikre på én ting: det her kommer til at kræve timer, rigtig mange timer og en stor bunke supplerende pensum!
Vi gennemsøgte vores netværk efter nogle kloge hoveder, som kunne hjælpe os med at danne en baggrundsviden - den viden, som vi for snart ti år siden lagde bag os, da vi sidst beskæftigede os med kemi, fysik og biologi i gymnasiet. Men med både en storebror og en mor, som er lærere, en kæreste, som er en haj til kemi, og en søster, som har speciale i genetik, så må man sige, at vi dannet os en hel hær af nødlinjer - og de bliver uden tvivl brugt!
Selvom vi er fyldte med nervøsitet og mange spørgsmål, er vi også spændte. For der er én ting, vi er helt sikre på - og det er, at det bliver fantastisk og spændende at kombinere vores kreative evner, anderledes tilgange og skøre påfund til både de pædagogiske og didaktiske valg i en kombination med det naturfaglige stof.
Vi skal snart på vores første tur i det eksplicitte læringsmiljø; på hverdagssprog: vi skal en tur i naturen! Der skal vi arbejde med systematiseringsnøgler og undersøge både de abiotiske og biotiske faktorer i et vandløb (og nu er vi helt med på, hvad det betyder).
Vi glæder os til at fortælle Jer, om vores første erfaring som rigtige biologer :-)
Med venlig hilsenMia og Frederikke