BLOG
Empty article - Subtitle
Praktisk arbejde er en udfordring i naturfag!
Én af de store udfordringer på læreruddannelsen er at kombinere det faglige med det praktiske. I de naturfaglige fag har vi særligt erfaret, at det har været en udfordring både i vores undervisning, men også i vores tilgang til de faglige emner - det er jo vores job - som lærere - at kunne foretage de rette didaktiske overvejelser og beslutninger, som gør det forståeligt for eleverne.
Én af de store udfordringer på læreruddannelsen er at kombinere det faglige med det praktiske. I de naturfaglige fag har vi særligt erfaret, at det har været en udfordring både i vores undervisning, men også i vores tilgang til de faglige emner.
I forvejen kræver det stor pensumlæsning og forberedelse for at mestre den faglige forståelse, men herefter er det jo vores job - som lærere - at kunne foretage de rette didaktiske overvejelser og beslutninger, som gør det forståeligt for eleverne.
Inden jul arbejdede vi med DNA, som jo i sig selv er et uendeligt stort emne, som oftest i sig selv kan være svært at finde hoved og hale i. Hvilket af det faglige stof er det mest relevante? Men vigtigst af alt fik vi til udfordring at gøre det tilgængeligt for eleverne.
I en projektuge arbejdede hele vores klasse med denne problemstilling, hvilket resulterede i to dages praktiske præsentationer, som endnu en gang viste vigtigheden af at kombinere det faglige arbejde med det praktiske arbejde i folkeskolen.
Lars S. Jakobsen og Peter M.B Hansen har skrevet en artikel; ”Praktisk arbejde - i biologiundervisningen”, hvor deres tanker omkring kombinationen af det faglige og praktiske bliver illustreret i en model, som tilgodeser elevernes refleksion og vidensanvendelse.
Med udgangspunkt i Inquiry Based Science Education (undersøgelsesbaseret undervisning) har Jakobsen og Hansen udviklet en tredelt model over den praktiske undervisning. I første fase, fælles forsøg, er fokus, at den naturvidenskabelige proces vises for eleverne og diskuteres med dem; elevernes tænkning og brug af fagsprog skal aktiveres, og eleverne skal være bevidste om, hvilke fænomener og processer, der skal arbejdes med. I anden fase, gruppearbejde, skal eleverne med udgangspunkt i første fase gøre sig nogle nye erfaringer, tilegne ny viden og arbejde med de faglige begreber i en undersøgelse af emnet. I tredje fase, fremlæggelse, skal eleverne demonstrere deres viden om det undersøgte emne samt vise deres færdigheder i at udføre en undersøgelse eller øvelse. Formålet er her, at eleverne skal kunne anvende deres opnåede viden og færdigheder.
Med udgangspunkt i deres model forsøgte vi, hele klassen, at udarbejde nogle praktiske aktiviteter til, hvordan eleverne kunne arbejde med DNA. Til præsentationerne blev der fremvist mange forskellige, på hver sin måde fantastiske, aktiviteter til, hvordan et ellers oftest uhåndgribeligt emne kunne gøres forståeligt for eleverne. Idéerne var mange, og det var alt fra stafetløb, papmache-celler, piberense-strenge af DNA og mikado-pinde, som illustrerede celledelingens forskellige faser.
Det praktiske arbejde i de naturfaglige fag er oftest en udfordring i klasseværelset, da tiden er knap, eleverne er mange, og det kan være svært at nå alle tre faser, som Jakobsen og Hansen beskriver inden for hvert emne eller teoretisk stof. Det er, som så meget andet som lærer, en udfordring at nå det hele på en meningsgivende måde. Ikke desto mindre var det inspirerende at være en del af sådan en projektuge, som gav mulighed for brainstorming og idé-deling.
- Mia og Frederikke
