BLOG

Empty article - Subtitle

Den hemmelige pose. #Tirsdagstip nr: 6.

En god leg til samling.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den hemmelige pose er endnu en af de lege, som jeg bruger til samling i årets løb. Når jeg starter den op, er det i starten mig, der har posen med hjemme, men efter et par gange skiftes børnene til at have den med hjemme. Den hemmelig pose er blot en stofpose, jeg havde liggende derhjemme. 

Inden den hemmelige pose sættes i gang skal du beslutte om, det er noget du vil køre hver dag i en periode eller en gang om ugen. Det er forskelligt, hvad jeg har gjort. Er det en gang om ugen, sørger jeg for at starte tids nok på året, så alle kan nå at have den med hjemme.

Hjemme har jeg fundet 3 ting og puttet i posen. Til samling fortæller jeg om en ting ad gangen, ved at beskrive den. F.eks. hvis jeg har en bog i posen, kan jeg sige; “ der er mange bogstaver i. Den er lavet af papir, der er også tal, men ikke så mange, som der er bogstaver.” Så lader jeg børnene gætte. Hvis ingen kan gætte det, får de flere ledetråde. 

Ledetrådende kan også være; hvilken forlyd har den ting, hvor mange stavelser er der i ordet, er det et sammensat ord osv. 

Er det en periode, hvor vi f.eks. kører dialogisk læsning, kan det også være ting, som er med i historien.

Efter et par gange lader jeg så børnene på skift have posen med hjemme, og som en lille ekstra service, får man en skilt hængt på sin taske, at den  den hemmelige pose er med hjemme. Ja det er service, men det er så synd, hvis man har fået posen med hjem i 1. time og måske har en lang dag og er sent hjemme, også som 6 årig har glemt, alt om at man har den med hjemme. 

Håber I kan bruge denne lille leg, hvis I ikke allerede kender den.

God tirsdag derude og beklager der ikke var noget tip i sidste uge, men jeg var travlt optaget af at forberede min datters konfirmation :-)