Bevægelse i skolen - der skal ledelse til

Der skal ledelse til

Implementering af motion og bevægelse i skolen går bedst, når nærledelsen tager et klart ansvar for at skabe rammer og vilkår, der fremmer ikke mindst medarbejdernes muligheder og incitamenter for at engagere sig i at sikre en bevægelig skoledag. Det gode skolelederskab starter i den forbindelse med at opbygge et fælles professionelt mind-set, som i sidste ende giver effekt på det niveau, hvor det virkelig gælder – hos eleverne. Det gode skolelederskab handler også om at sikre kontinuerlige muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring for de involverede undervisere. Her tænkes der ikke udelukkende på den formaliserede kompetenceudvikling, der har fokus på at øge viden og opkvalificering. Også samarbejdsstrukturer på tværs af faggrupper, skoler og kommunegrænser kan udvikles og øge underviseres engagement og kundskaber på bevægelsesområdet.

Ildsjæle er uundværlige og ikke nok

En typisk barriere for skolernes progressive arbejde med bevægelse er, at det i for stor grad overlades til mindre grupper af lærere og pædagoger at sætte fut på bevægelsen. Næsten ligegyldigt, hvor dygtige og engagerede ildsjælene er, har de vanskeligt ved at sikre alle elever en skoledag, der byder på 45 minutters motion og bevægelse. Der skal ledelse og retningsgivende beslutninger til for at styrke den ensartede og vedvarende implementering af en bevægelig skoledag. Der er brug for en fælles indsats. I den forbindelse er det afgørende, at såvel lærere og pædagoger som skoleledere, skolebestyrelser og politikere taler samme sprog og gør det, de hver især skal – om det så er at opstille klare mål, udstikke en inspirerende og tydelig retning eller omsætte idealer til virkelighed i den daglige skolepraksis.

Politikformulering som katalysator

Pointen om vigtigheden af ledelse (på mange niveauer) er også grundet i, at mere bevægelse i skoledagen kræver organisatoriske ændringer, der ikke altid er ligetil, og som typisk tager tid. En måde at styrke forandringsprocessen på er, at skoler og kommuner formulerer en bevægelsespolitik, som deres fælles pejlemærke for at understøtte det videre arbejde på området.

Læs også: Hold fast i de 45 minutter

Alle børn og unge har gavn af, ja faktisk behov for, daglig bevægelse i skolen. Men bevægelsen kommer ikke af sig selv. Det kræver en fokuseret indsats – ikke mindst fra involverede ledelseslag.

Blogindlægget bygger på artiklen: Bjørn Friis Neerfeldt & Thomas Skovgaard (2019). En skolereform i bevægelse? Femårs eftersyn med fremblik. MOV:E 8, s. 8-17.