Hold fast i de 45 minutter

Skolelederforeningen slår på tromme for i udstrakt grad at lade nærledelsen udstikke skolens bevægelsesretning i samspil med forældre og medarbejdere. Ifølge skolelederforeningen står måltallet i vejen for den lokale rammesætning af reformens bevægelsesfokus. Men: Der er noget basalt vigtigt i at sikre børn og unge i skolen et nærmere bestemt – og nogenlunde ensartet – omfang af bevægelse. Mon, kan man spørge retorisk, den forsikring vil stå stærkere eller svagere, hvis måltallet om 45 minutter sløjfes?

På en lang række skoler landet over har man forstået og formået at prioritere bevægelse højt. Her kan dagen ’sættes i bevægelse’ uden videre påtale. På rigtig mange skoler er der dog til stadighed behov for meget konkret at holde bevægelse tilstrækkeligt højt på dagsordenen – bl.a. gennem konkrete måltal. 

Politiske målsætninger og konkrete pejlemærke betyder noget

Der er i dag et ret så solidt belæg for, at skolepolitikker betyder noget. Det vil sige, at det faktisk kan gøre en forskel, når skoler er forpligtede på og selv formulerer ambitioner i forhold til fx en aktiv skoledag. Alene derfor er det ærgerligt, at kun tre ud af ti kommuner har formuleret mål og politikker på bevægelsesområdet, mens blot 15% af landets skoler anfører, at de har fastlagt en decideret bevægelsespolitik. Igen kan der spørges: Gad vide hvordan de værdier ville se ud efter et par år uden skarpe nationale mål for skolens idræts- og bevægelsesarbejde?

Der skal (nær)ledelse til

At fordringen tilbage i 2014 om de gennemsnitlige 45 daglige minutter kun i noget omfang blev fulgt op af konkrete løsninger på, hvordan den skærpede opgave kunne håndteres, taler direkte ind i det øgede frirum til egen beslutningstagen, som skoleledernes forening efterspørger. Med afsæt i foreningens fortsatte anerkendelse af bevægelse som et vigtigt område for skolens virke, kan første skridt være en fælles diskussion af, hvad der egentlig menes med bevægelse, hvornår vi kan sige, at bevægelse er i brug i undervisningen, og hvordan bevægelse rent praktisk inddrages i skoledagen.

En oplagt mulighed for endnu bedre at sikre børn og unge en bevægelig skoledag går faktisk gennem skoleledernes 38. bud. Her argumenteres der for mere ansvar til skolelederne og et brugbart ledelsesrum.

Herfra skal der lyde en kraftig opfordring til at anvende det rum til at fremme bevægelsesrammer og -principper, der giver mening lokalt og konkret. God bevægelsesledelse handler i det helt store billede om at gøre fysisk aktivitet og bevægelse til en del af skolens almene praksis, der indgår som et aktivt element i tiden lige før, i løbet af og lige efter skoletiden. Det kræver vedholdende skoleledere, der med afsæt i den stærke viden om fysisk aktivitet og bevægelsens mange positive kvaliteter og bakket op af et generelt gældende måltal i forhold til bevægelse, skaber rammer og retning på området.

Referencer

Danielle Nørager Johansen, m.fl. (2019): Active Healthy Kids Danmark, Global Matrix 3.0, Udgivet af Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring, UCL & SDU.

Dansk Skoleidræt, TrygFonden (2019): Bevægelse i Skoledagen 2019, Oxford Research, 2019.

Chriqui J.F., Eyler A-, Carnoske C. & Slater S. (2013): State and district policy influences on district-wide elementary and middle school physical education practices. J Public Health Manag Pract. May-Jun;19(3 Suppl 1):S41-8. doi: 10.1097/PHH.0b013e31828a8bce.