Moderne uvidenhed?

I 2013 vedtog et stort flertal i Folketinget en reform, der nu er ved at ødelægge vores folkeskole. Både elever og lærere har forladt etablissementet i stort tal, og stort set hele reformkomplekset er efterhånden skudt i sænk i forskningsmæssigt henseende - såvel som i praksis. Vi var mange i uddannelsesverdenen, der i sin tid advarede politikerne i stærke vendinger, men kun ganske få lyttede, hvoraf især Enhedslisten og Liberal Alliance bør fremhæves. Kritikken kom ligeledes både fra højre og venstre, ligesom reformen selv. Nu, hvor det efterhånden står klart for alle, at reformpolitikken er forfejlet og bygger på fejlagtige forudsætninger, kunne man måske forestille sig, at vores folkevalgte repræsentanter har taget ved lære af miseren. Men har de det?

Svaret kan meget vel vise sig at være et nej. I hvert fald har Venstre-regeringen gentaget næsten alle folkeskolereformens vildfarelser i det nye udspil til en gymnasiereform. Hele vores pædagogiske tradition fjernes også her til fordel for et mekanisk læringsbegreb, der sigter på tilpasning til statens prædefinerede dagsorden. Præcis som med folkeskolereformen, men måske blot med en endnu større absurditet.

Fx vil regeringen "modernisere almendannelsen" i gymnasiet, hvilket pludselig bliver til noget med kompetencer, karriere og innovation over hele linjen. Oldtidskundskab, historie og religion samles til et fag med fælles prøve. Matematik skal blive mere ”virkelighedsnært”, hvilket er helt absurd, idet matematik er vores eneste rene videnskab, der i sig selv intet har med "virkeligheden" at gøre (vi bruger i stedet af og til matematik til at iagttage og ordne virkelighedens empiriske udtryk). Dertil rummer udspillet en række gentagelser af de mest skandaløse træk fra folkeskolereformen, og feedback-, evaluerings- og måle-hysteriet gennemsyrer det hele. Det er tragisk.

Dertil vil regeringen vil også have et ” styrket fokus på elevernes karrierekompetencer” – igen som en del af den såkaldte moderne almendannelse. Hvad er en karrierekompetence? Og hvad har en sådan med almen dannelse at gøre? Svaret blæser i vinden.

Det bliver værre endnu! Hvordan i alverden kan man – som programerklæring og overskrift – tale om ”fokuserede studieretninger med fremtidsperspektiv” i en institution, der helt og holdent er baseret på at overlevere og beskytte værdifuld viden og værdsatte erfaringer fra fortiden? Og hvorfra ved man, hvad der er brug for i fremtiden? Hvorfra ved man, hvad en fri borger i et demokratisk land vil vælge? Er regeringen blevet synsk? Er der tale om brug af krystalkugler eller tarot-kort?

Grundlæggende tror jeg, at der er noget helt, helt galt i embedsmandslaget. Hele udspillet er simpelthen for dumt! Man kan dårligt nok formulere en god kritik, for der er næsten ingen sammenhængende sætninger at kritisere. Store dele af udspillet er uengageret nysprog og platheder for at sige det så pænt som overhovedet muligt.

Det værste er næsten ligegyldigheden i den politiske debat om denne ødelæggelse af en af vores vigtige samfundsinstitutioner. Som sædvaneligt har de store medier (sandsynligvis med hjælp fra spin-maskineriet) udvalgt en simpel, medieegnet uenighed, og så skal vi alle sammen diskutere det. Denne gang er det så karakterkravet, der af de policydefinerende kredse har fået stemplet som det helt afgørende spørgsmål.

Debattører på venstrefløjen er bange for øget uddannelses-ulighed, hvis karakterkravet er for højt. For ja, børn fra "boglige" hjem får ofte højere karakterer end børn fra "ikke-boglige" hjem. Sådan har det altid været.

Debattører på højrefløjen er derimod bange for en erodering af det faglige niveau, hvis karakterkravet er for lavt. For ja, en lærer vil naturligvis altid gøre meget for, at alle klassens elever kan følge med, ligesom fx plenum- og gruppeaktiviteter vil blive påvirket af deltagernes faglige niveau.

Begge synspunkter er irrelevante i forhold til regeringens udspil til en ny gymnasiereform. Den filosofi, der ligger til grund herfor, har nemlig intet substantielt begreb om hverken uddannelse eller faglighed. Vi har set det med folkeskolereformen, og nu gentager historien sig så i gymnasiet. Dannelse er blevet reduceret til udvalgte kompetencer, og faglig progression er i grunden blot målbare klik på en computerskærm. Fagene i sig selv er ligegyldige, og derfor skal matematik være "virkelighedsnært", og oldtidskundskab, historie og religion kan være det samme. Gymnasiet bliver - ligesom folkeskolen - en indholdsløs klikke-fabrik, hvor eleverne skal performe i en konstrueret pseudo-virkelighed til regnearkenes ære. Det er derfor nærmest ligegyldigt om karakterkravet er det ene eller det andet. Det ændrer nemlig intet ved den grundlæggende misforståelse af skolen og de fag, den indeholder.

Selvfølgelig har der været skrevet flere gode indlæg i aviserne, hvor indsigtsfulde mennesker har peget på dannelsestabet i udspillet, men ministeren og de store medier synes slet ikke at tage det alvorligt. Så lur mig om det ikke går som med folkeskolereformen, hvor de store medier stort set kun diskuterede skoledagens længde, mens hele skolens indhold blev bombet tilbage til stenalderen. Offentligheden er først nu - efter flere år - ved at opdage det egentlige problem i den forbindelse.

I hvert fald synes ganske mange stadig, at vi i de store medier næsten kun bør diskutere karakterkrav og andre ligegyldigheder, mens de sidste rester af en stolt pædagogisk tradition smadres. Det er næsten til at græde over. Hvis jeg skulle foreslå et karakterkrav til regeringens globale-karriere-kompetence-gymnasium må det være i omegnen af snit på 14. Ingen fortjener at spilde deres ungdom på den slags fordummelse, man her planlægger at iværksætte.

Selvfølgelig fik gymnasiet det slemt allerede med 2005-loven, men nu er vi altså på vej ud over afgrunden. Vi bliver til landet uden folkeskole, uden seminarier og uden gymnasier. Vores universiteter har det heller ikke for nemt. Alt tilsander i skærmklik og løse forestillinger om "morgendagens kompetencer". Inden længe har vi blot en masse "læringscentre", hvor man kan blive tilpasset på forskelligt niveau.

Tilbage har vi højskolerne og vores frie grundskoler, som så må være vores eneste håb for en tålelig fremtid. De står nemlig solidt rodfæstet i fortiden! Hvilket netop mere end noget andet er definitionen på god uddannelse, hvor man jo indvies i tanker, der blev tænkt før man selv kom til. Med dem i bagagen kan man så handle tænksomt i nutiden, og - wupti - så kommer fremtiden pludselig helt af sig selv. Kan det virkelig passe? Ja, det kan det! Bortset fra, at vi aldrig rigtig oplever fremtiden, for den er jo hinsides vores erkendelse, men det ved enhver. Bortset fra flertallet af vores politikere.

Politisk set er regeringens udspil til en gymnasiereform - udover at være anti-konservativt - både anti-liberalt og ulighedsskabende fordi den reducerer indholdet af undervisningen til noget nær ingenting. I stedet fokuseres der teknokratisk på tilpasning til opsatte lærings- og kompetencemål, hvorved eleven bliver til en ufri medarbejderborger, der skal adlyde en statslig forventning om arbejdsmarkedets krav. Selv et begreb som almen dannelse bliver til absurditeter som "karrierekompetencer"! Det er skandaløst! Præcis på samme måde som med folkeskolereformen, som de fleste i dag har travlt med at frasige sig ejerskabet til. Både folk til højre og venstre burde danne fælles front imod denne triste tendens.

Hvorfor er denne pædagogiske tænkning mere præcist ulighedsskabende? Jo, de børn, der vokser op i hjem med mange resurser og stort kulturforbrug kan ad andre veje få reel viden og indsigt i verden, og dermed også redskaber til at forholde sig kritisk til menneskets ageren i den. Ved fx (uden læringsmål) at tale med deres forældre, læse bøger og opleve kunst kan disse børn få adgang til andre perspektiver end fastfrosne, statslige diktater om arbejdsmarkedets kompetencebehov, hvorved de så kan opnå frihed til at forme deres eget liv. Tilmed kan de også udvikle evne til selvstændig tænkning, der - kombineret med viden - i sidste ende vil stille dem langt bedre på det famøse arbejdsmarked, når de engang kommer så langt. Folk, der kan tænke selv, når ofte langt. Derfor er det først og fremmest indholdstømningen, der er ulighedsskabende, ikke karakterkravet.

Alle gode venstre- og højrefløjsfolk må på barrikaderne og bekæmpe denne usolidariske, anti-konservative og anti-liberale drejning i en af samfundets centrale institutioner! Sammen burde de kæmpe for demokrati og oplysning under parolen frihed, lighed og broderskab!

Litteratur:

Regeringens gymnasieudspil: https://www.uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/fraelevtilstuderende