Opgøret der aldrig fandt sted

Lise Bostrups blogindlæg i anledning af DR’s nye stilguide er desværre groft misvisende og ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Lise Bostrup påstår at DR's stilguide er et opgør med Sprognævnets anbefalinger og ligefrem i modstrid med Sprognævnets sprogpolitik. Det er på ingen måde tilfældet. DR's stilguide er udarbejdet i fuld overensstemmelse med Sprognævnets anvisninger. Faktisk har stilguidens forfattere, Thomas Thurah og Martin Kristiansen, jævnligt konsulteret Sprognævnets medarbejdere mens de arbejdede med guiden.

Lise Bostrup påstår at DR's valg af bestemte stavemåder, fx sammenskrivning af adverbium og præposition (indenfor eller inden for), er udtryk for et opgør med Sprognævnet, men faktisk er den forenkling at man kan sammenskrive disse ord uanset om de står alene eller foran en styrelse, en ændring som Martin Kristiansen selv var med til at vedtage mens han sad i Sprognævnets repræsentantskab i perioden 2009-2016. Som i andre tilfælde har Sprognævnet i første omgang gjort ændringen valgfri fordi de som har lært den gamle regel, fortsat skal have mulighed for at anvende den, og DR har så valgt at benytte den mulighed.

Lise Bostrup påstår at Sprognævnets formand Erik Hansen ikke havde respekt for mennesker der gik ind for korrekt retskrivning. Det er ligeledes forkert. Faktum er at Erik Hansen sammen med Jørn Lund i årevis skrev DR's sprogbrev - en forløber for den nuværende sprogguide, hvor de hver uge gik i rette med journalisternes sprog. Brevene kan i dag læses på sproget.dk.

Sprognævnet har aldrig nogensinde ”ophøjet” en bestemt betydning af ordet bjørnetjeneste som korrekt, som Lise Bostrup påstår. Sprognævnet indfører og godkender ikke nye betydninger af ord, men vi oplyser om udviklingen i den faktiske sprogbrug, og derfor er der heller ikke her tale om et brud med Sprognævnets anbefalinger fra DR's side når man anbefaler journalisterne at holde sig til én bestemt betydning.

Lise Bostrups kritik af Sprognævnets tidligere formand Erik Hansens indsats for at få offentlige institutioner til at skrive klart og forståeligt, er decideret selvmodsigende. Mener hun virkelig at vi skal tilbage til fortidens håbløse kancellisprog?  Det mente Erik Hansen ikke, og det gør vi heller ikke i Dansk Sprognævn i dag. Vi arbejder derimod for at borgerne skal kunne forstå hvad myndighederne skriver.

Sprognævnet fastlægger den officielle retskrivning som gælder for alle offentlige institutioner og uddannelsessteder. Retskrivningsnormen afspejler en vis variation mellem generationer og kommunikationsformål. Inden for den officielle retskrivning er der derfor en forholdsvis begrænset valgfrihed. Man kan man så vælge at placere sig i den mere konservative del af spektret, som DR og andre institutioner har gjort det, men man kan også placere sig i den mere progressive ende. Et sådant valg er ikke udtryk for protest eller oprør, men fuldstændig i tråd med Sprognævnets lovbestemte formål og anbefalinger. Hvad der imidlertid aldrig vil være i Sprognævnets ånd, er at fastlægge en restriktiv og ufleksibel retskrivning som kun giver plads til en lille gruppe sprogbrugeres personlige præferencer.

Billedet af Sprognævnets tidligere formand Erik Hansen er taget af Line Pedersen.