Erindringen er vejen til levende mundtlig fortælling

Kan du huske et værelse, hvor du nogle gange sov i din barndom, hos dine bedsteforældre eller et andet sted, hvor du var glad for at være på besøg ?

Det kan de fleste og mange husker rigtig mange detaljer. Men prøv nu at lave en lille øvelse med dig selv. Find et roligt hjørne, hvor ingen forstyrrer dig. Forestil dig, at du igen er barn og at du ligger i en seng i dette rum lige inden du falder i søvn. Her går du i gang med at spørge dine sanser. Først så spørger du din duftesans, hvad er det for en duft eller lugt, som du registrerer, muligvis kan du ikke lige finde ord for det, men forsøg så med ”det er lige som….” og søg efter de ord, som dine voksne erfaringer har udstyret dig med. Giv dig god tid. Når du måske er færdig med duftesansen, kan du gå videre til taktilsansen. Forestil dig at rører ved og mærker dyner, tæpper m.m. omkring dig med hænderne, registrer dine fornemmelser og sæt ord på. Mærk underlaget mod kroppen, dyne og tæpper over kroppen. Kig rundt i rummet, læg mærke til hvor lyset kommer fra, og hvordan det ser ud når det rammer vægge og loft. Læg mærke til alt det, som du ser helt eller delvist i rummet. Se det hele og sæt ord på det, som du ser og mærker i tankerne. Smag er der nok ikke, men alligevel kan du måske smage den særlige tandpasta eller noget andet, som du har spist inden du skulle sove. Lyt efter om der er lyde i rummet, en radiator som suser, et vinduer eller en dør som siger en lyd eller noget som du kan høre i det fjerne. Måske hører du bedstemor pusler med noget i nærheden. Giv dig rigtig god tid, og du vil med lidt øvelse opdage, hvordan din erindring åbner for alle sluser og hvordan din hjerne og hele krop fyldes med erindringsbilleder og fornemmelser.

I skolen gør vi meget for at styrke børns færdigheder og deres hukommelse.

Jeg synes det er vigtigt, at vi også gøre noget for at udvikle og træne deres erindringer.