BLOG

Empty article - Subtitle

Historiefortælling er en nyttig samtalestarter.

Vi anvender alle sammen personlige historier, når vi gerne vil starte en samtale med familien eller med vore elever eller kollegaer på skolen. Kun de færreste er imidlertid bevidste om det. Det er ærgerligt for det betyder, at alt for mange lærere ikke får udnyttet muligheden af at arbejde målbevidst på at udnytte dette potentiale og for at blive rigtig god til at fortælle personlige historier.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Historiefortælling er en særlig og vigtig del af al den kommunikation, som vi har med vores omgivelser. Vi anvender en fortællende form, hver gang vi gerne vil dele erfaringer og oplevelser med andre om alt, som vi oplevede og erfarede en gang på et andet tidspunkt, et andet sted eller måske kun i fantasien eller drømmen.

Hvad kendertegne fortællende kommunikation? Når vi fortæller om det, som vi ikke kan se konkret foran os - så bliver vi nødt til at gense det i tankerne for at kunne gøre det anskueligt eller begribeligt for vores medmennesker. Og når vi selv ser det for vores indre blik og fortæller vore lyttere hvad det er vi ser. Så vil de som lytter spontant forsøge, at se det de hører for deres eget indre blik. De ser efter al sandsynlighed ikke det, som fortælleren ser, men ofte ser de noget helt andet, fordi deres erfaringer er anderledes end fortællerens. Men, når fortælleren levere tilstrækkeligt indlevede og kraftfulde historier, så vil de automatisk få lyst til at fortælle deres egne historier.

Min barndoms hund, Hansa Når jeg for eksempel fortæller om min barndoms hund, Hansa, så kender børnene naturligvis ikke den hund, som jeg kendte for mere end 60 år siden, men alligevel vil de vifte med arme og ben for at få lov til at fortælle om den hund, den kat eller den hamster, som de kender og har erfaringer med. Og så er vi straks i gang med en samtale om, hvad det betyder for et barn at have et kæledyr.

Hvad er personlige historier? Personlige historier er i denne sammenhæng, historier som bygge på erindringer og erfaringer fra vores eget liv eller historier, som vi selv fik fortalt da vi var børn, og som fik en helt særlig personlig betydning for os. Stærke personlige historier, som kan anvendes som samtalestarter, kommer nogle gange helt spontant, men ofte er det historier vi må skabe og udvikle eller genfortælle efter erindringen . Helt på samme måde som en forfatter må arbejde med sine tekster, hvis de skal være læseværdige og inspirerende for læserne. Det er ikke så svært at fortælle personlige historier Det er slet ikke så svært at skabe gode personlige historier til mundtlig fortælling, som det er at skrive dem. Du kan nemlig hele tiden udvikle og forbedre dem, efterhånden som du møder dine lytteres reaktioner.Gode personlige historier må dig have et solidt grundlag i dit eget livs erindringer og erfaringer, hvis du vil være i stand til at fortælle dem med indlevelse. Men ellers er der fri adgang til fantasiens evne til at skabe mening og sammenhæng i dine historier, samt tilo at gøre dem relevante og brugbare i forhold til dine elevers alder, dine fag og de sociale sammenhænge, hvor en god personlig historie vil gøre gavn.

Se mere om "Samtale og Fortælling" på min videoblog om mundtlig fortællinghttps://www.youtube.com/watch?v=qEihiv4MjYY