BLOG
Empty article - Subtitle
Personlige historier er brugbare samtalestartere
Vi anvender alle sammen personlige historier, når vi gerne vil starte en samtale med familien eller med vore elever eller kollegaer på skolen. Kun de færreste er imidlertid bevidste om, at de rent faktisk fortæller historier, når de gerne vil i dialog eller samtale med andre mennesker. Men kun de, som er bevidste om, at de ofte anvender personlige historier, bliver i stand til at udvikle og forbedre dem. Og har man først et større udvalg af brugbare personlige historier, som kan skabe engagement og samtaler i ens fag eller i det sociale samvær med eleverne, så bliver det meget lettere at skabe nye.
Historiefortælling er en særlig og vigtig del af al mundtlig kommunikation med vore omgivelser. Vi anvender en fortællende form, hver gang vi gerne vil dele erfaringer og oplevelser med andre mennesker om alt det, som vi oplevede og erfarede på et andet tidspunk, et andet sted eller måske kun i tankerne, fantasien eller drømmen.
Når vi fortæller om det, som vi ikke kan se konkret foran os - så bliver vi nødt til at gense det i tankerne for at kunne gøre det anskueligt eller begribeligt for vores medmennesker. Og når vi selv ser det for vores indre blik og fortæller vore lyttere, hvad det er vi ser. Så vil de som lytter spontant forsøge, at se det, som de hører os fortælle, for deres eget indre blik. De ser efter al sandsynlighed ikke det samme, som vi som fortæller ser, men ofte ser de noget helt andet, fordi deres erfaringer er anderledes end fortællerens. Men, når fortælleren leverer tilstrækkeligt indlevede og meningsskabende historier, så vil de som lytter automatisk få lyst til at fortælle deres egne historier.
Et eksempel
Når jeg for eksempel fortæller om min barndoms hund, Hansa, så kender børnene naturligvis ikke den hund, som jeg kendte for mere end 60 år siden, men alligevel vil de vifte med arme og ben for at få lov til at fortælle om den hund, den kat eller den hamster, som de kender og har erfaringer med. Og så er vi godt i gang med en samtale om, hvad det betyder for et barn at have et kæledyr.
Hvad er personlige historier?
Personlige historier er i denne sammenhæng, historier som bygge på erindringer og erfaringer fra vores eget liv eller historier, som vi selv hørte som barn og som af en eller anden grund fik en helt særlig personlig betydning for os. Stærke personlige historier, som kan anvendes som samtalestarter, kommer nogle gange helt spontant, men ofte er det historier, som vi må forfatte og/eller genfortælle frit efter erindringen, efter metoden "lige ud af hovedet og uden bog"
Det er ikke så svært at fortælle historier
Det er slet ikke så svært at skabe gode historier til mundtlig historiefortælling, som det er at skrive dem. Du kan nemlig hele tiden udvikle og forbedre dem, efterhånden som du møder dine lytteres reaktioner. Gode personlige historier skal have et solidt grundlag i dit eget livs erindringer og erfaringer, hvis du vil være i stand til at fortælle dem med indlevelse. Men når du skaber den mening og sammenhæng, som du har brug for i dit fag eller i dit samvær med eleverne kan du sagtens udnytte al den fantasi, faglige viden og forestillingsevne, som du kan mobilisere.
I al historiefortælling handler det om, som fortælleren Vigga Bro har sagt, ”at lyve sine historier sandere og dybere”
Lyt til min Videoblog om mundtlig fortælling her;
https://www.youtube.com/watch?v=qEihiv4MjYY
