BLOG

Empty article - Subtitle

”Reality – DET er det vigtigste i danskundervisningen!”

Det er snart sommerferie – og derfor også tiden, hvor der traditionelt er travlt i lærerverdenen: et år skal afsluttes og et nyt skal planlægges. Danskårsplanen er i støbeskeen – men hvad skal med i år? Og hvad må lade livet?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tiden for de nye tanker om årsplaner og gode undervisningsideer nærmer sig – tankerne kredser om HVAD, HVORDAN og HVORNÅR – og der er mange (uendelige) muligheder.

Jeg er ude som censor i dansk disse dage – og det er altid en spændende opgave:

Man får muligheden for at fordybe sig i danskfagligheden, diskutere med en fremmed dansklærer om materialer, metoder og pædagogik – og man møder en anden verden (skole) end sin egen. På alle måde en god opgave.

I dette arbejde bliver jeg altid inspireret til at tage nye emner ind i min egen undervisning – og får indsigt i nye og gamle tekster, som også kan inddrages.

Herfra bliver opgaven at begrænse sig.

Reality vs. mellemkrigslitteratur

Det leder mig tilbage til overskriften, som er et citat fra en af mine gode kolleger under en diskussion om, hvad der er vigtigt i danskundervisningen:

”Reality – DET er det vigtigste i danskundervisningen!”

Hendes argument var, at reality jo er det eleverne bruger allermest tid på (fx Paradise Hotel) – og DERFOR har brug for danskfaglige analysetilgange for at kunne gennemskue virkemidler og forholde sig kritisk til programmerne. Godt argument, synes jeg.

”Mellemkrigstiden er vigtigere”, svarede jeg (lidt provokerende) tilbage.

Både-og

Men sandheden er, at det jo ikke er et enten-eller. Det er et både-og.

BÅDE reality OG mellemkrigslitteratur. Både livsstilblogs og Tove Ditlevsens brevkassesvar. Både Caspar Eric og Adam Oehlenschläger.

En vekslen mellem det (mere) velkendte og det fremmede.

Vores fineste danskfaglige opgave er at finde balancen mellem det kendte og det fremmede – vise eleverne gennem litteratur, billeder og film hvem de selv er og hvem de drømmer om at være. Vise dem det svære og utilgængelige – og det de umiddelbart kender så godt.

Så er det bare at komme i gang med årsplanen.