BLOG

Empty article - Subtitle

Chromebook - den nye dreng i klassen (Del 2 af 2)

Et nyt koncept inden for IT

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

(Første del blev lagt ind 8. dec. 2013 under “IT i undervisningen”)

En udfordring i forbindelse med Chromebooken er i det hele taget at finde danske forhandlere, som kan levere den. Der er på nuværende tidspunkt 2-3 firmaer, som kan levere til skolerne. Priserne på de tilgængelige modeller ligger typisk på 2.000 - 2.500 kr inkl. moms. Som privatperson kan man mig bekendt endnu ikke købe den i Danmark, men det vil sandsynligvis ændre sig inden længe. Jeg har købt min Chromebook i Sverige over nettet.

Kan vi bruge Chromebooken i skoleverdenen? Der er for mig ingen tvivl om, at den opfylder langt de fleste af de behov, vi har - hvis følgende forudsætninger er på plads: et stabilt netværk med tilstrækkelig kapacitet og at man er indstillet på at anvende online-baserede programmer og tjenester. Fordelene er indlysende: lav anskaffelsespris, lav vægt og handy størrelse - især hvis man vælger en 11 tommer model, lynhurtig opstart - vi snakker højst 8 sekunder med en SSD-harddisk og næsten øjeblikkelig genoptagelse af arbejdet efter dvale, lang batteritid - typisk 8-10 timer, ingen spildtid med opdateringer af programmer og styresystem i tide og utide osv. Hvis flere brugere skal deles om en Chromebook, sker skiftet mellem brugere på sekunder - ingen tunge brugerprofiler, der skal hentes ned på den lokale harddisk, eftersom profilerne ligger i skyen. Flere af de nævnte fordele kan man sige også gælder for iPads, men Chromebooken har til forskel fra iPad et rigtigt tastatur, hvilket er rart, når der skal skrives længere tekster.

Der er i disse år meget fokus på 1:1 løsninger, altså hver elev sin computer. I praksis bevæger vi os snarere i retning af 2:1 eller 3:1. Foruden den computer, som eleverne mange steder får stillet til rådighed af skolen, medbringer de selv måske en smartphone og/eller en tablet. For at få optimal udnyttelse skal man helst kunne arbejde med de samme data på alle sine enheder, dvs. cloud-løsninger er det oplagte valg. Indstillinger, bogmærker, apps og browser-udvidelser synkroniseres gnidningsfrit mellem enhederne.

Mine erfaringer med Chromebooks i klassen er sparsomme, eftersom vi ikke har nogen på den skole, hvor jeg arbejder. Men jeg har altid min private med og låner den ud, hvis en elev har glemt sin egen eller er løbet tør for strøm. Eleverne er positivt overraskede over, hvor hurtigt de er i gang, at de får den samme brugerprofil, som de er vant til, at det er en lækker maskine at arbejde på osv. Funktionsmæssigt mærker de ingen forskel i forhold til deres Windows- eller Mac-computer, fordi vi i forvejen udelukkende anvender cloud-programmer og online-tjenester. Andre steder i landet er der skoler, hvor man allerede anvender Chromebooks i stor skala, og det bliver spændende at høre deres erfaringer.

Det største udbytte af Chromebooks får man, hvis skolen er tilmeldt GAfE (Google Apps for Education). Det er gratis, og skolen får en administrationsportal stillet til rådighed, hvorfra alt omkring brugeroprettelse, rettighedstildeling osv. kan styres. Vil man have central styring af Chromebooks, kan man for en beskeden merpris sammen med hver Chromebook tilkøbe “device management”. Det giver mulighed for at styre, hvilke apps, tjenester m.m. brugerne skal have til rådighed. Administration af brugere og Chromebooks er ikke sværere, end at enhver IT-vejleder eller evt. en kvik sekretær på skolen kan finde ud af det. Vil man ikke rode med den slags, er det muligt at købe sig til service fra et par firmaer, som har specialiseret sig inden for området.

Hvis en skole går hele vejen med en sådan løsning, vil arbejdsfordelingen mellem skole og IT-afdeling ændre sig drastisk. IT-afdelingen tager sig af netværk og periferiudstyr som printere og scannere. Skolen får større frihedsgrader med hensyn til de pædagogiske beslutninger vedrørende valg af programmer, organisering af kollaborativt arbejde, strukturering af arbejdsgange omkring deling af dokumenter osv. Og det er vel i grunden slet ikke så galt...