Er de rigtig kloge?

Kroniken var skrevet af Erik Schmidt, lærer og ledelsesmedlem af Sophia-tænketank for pædagogik og dannelse, samt Tim Lind Jensen, kommunikationsrådgiver, cand. mag. og master i cross media communikation.
Find hele kroniken på: http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1788533/it-i-folkeskolen-er-ikke-pengene-vaerd/

Det var med sympati, jeg påbegyndte læsning af kronikken, jeg er nemlig heller ikke overbevist om de læringsmæssige lyksaligheder, som skolepolitikere med flere i en årrække har tillagt informationsteknologien og som for tiden udmønter sig i en kontant støtteordning til indkøb af digitale læringsmidler – omend jeg tror, der er brug for bredere opfattelse af læringsmidler end den herskende. Problemet er formentlig ikke, at forlagene ”nøjes med at sætte strøm til bøgerne”. Problemet er måske snarere, at nogen overhovedet tror på , at komplekse it-systemer kan udgøre hele rammen for undervisningen i skolens fag – og at eleverne herved skulle lære mere – blive dygtigere. Måske endog på kortere tid! Men det er en anden diskussion.

Min prop sprang af et helt andet sted, nemlig der, hvor kronikørerne skriver: ”Men at læse stiller også krav om disciplinering. Du skal læse indenad og koncentrere dig i længere tid for at kunne modtage, bearbejde og tilegne dig informationerne, ja nogle gange store mængder af sammenhængende informationer. Den disciplinering har skolerne gennem tiden udfoldet med forskellige grader af gru og talent, men overordnet med det formål, at vi skal have kompetencerne til at begå os i samfundet og dets institutioner, så vores samfund ikke går til grunde.

Men de kompetencer, der giver sig selv i det pulserende liv uden for skolen, er der ingen grund til at vie en særlig opmærksomhed i skolen. Der er ingen, der vil foreslå, at skolen skal undervise i, hvordan man anvender en fjernbetjening til fjernsynet.”

Her står, at eleverne af sig selv får de nødvendige kompetencer om it i det pulserende liv uden for skolen – fordi det der it nærmest kan sammenlignes med en fjernbetjening til et et fjernsyn. Jeg nærstuderede igen kronikørernes baggrund og undrede mig.

Lige ovenover fastslår kronikørerne, at læsning er så vigtig, at samfundet går til grunde, hvis borgerne ikke har den kompetence.
Jeg er slet ikke uenig med kronikørerne i det sidste; men jeg begriber ikke, hvad der får dem til at sammenstille en fjernbetjening til fjernsynet med it-teknologien, og drage den slutning, at kompetencerne i forhold til brug af begge er noget, man får i det pulserende liv uden for skolen.

Her følger et tankeeksperiment.
1. Næste mandag holder alle tv-fjernbetjeninger op med at fungere, og de lader sig ikke reparere. Jeg spørger: Får det indflydelse på noget i verdens gang? Svaret er nej. Nå, ja nogen skal pludselig bruge 3 minutter mere på at finde det ønskede program, men alle finder det – eller også slukker de for TV´et – and so what.
2. Tirsdag imidlertid holder alle computere og it-systemer op med at fungere, og de lader sig heller ikke reparere. Får det indflydelse på noget i verdens gang? Tja, det er sikkert lidt ligegyldigt i forhold til resten, at de computere, vi har hjemme, ikke længere fungerer – og ærlig talt Facebook og lignende sociale netværk er jo ikke livsbetingelser. Det er noget værre, at de computere, der styrer al mulig anden kommunikation heller ikke fungerer: Telefonerne er ”døde”.
Skidt med banken og skattevæsenet. Det er værre med flyverne – altså ikke dem, der ikke kan lette; men de andre - - . Det er imidlertid overstået efter få timer – og der er alligevel ingen, som får det at vide. Skibene bliver ”blinde” - og trafiklysene i mange lande slukker. Energiproduktion og -distribution kan ikke længere styres. Der bliver meget mørkt om natten. Så mørkt, at man ikke engang kan læse.
Der er pludselig ganske megen produktion, som ikke længere lader sig udføre. Her i landet – og en række andre – er selv landbruget i høj grad digitaliseret.
Fjernvarme kan ikke længere styres – det kunne den for 20 år siden – men nu er den også digitaliseret. Ligesom drikkevandsforsyningen og spildevandsafløbet.

Nu kan man glæde sig over, at vi ikke kender noget fænomen, som ville kunne frembringe dette totale computernedbrud – udover en altomfattende atomkrig eller pt. utænkelige astronomiske hændelser. Og hvis de indtraf – er det andet alligevel ligegyldigt.
Ja, der er selvfølgelig det med ”moderne krig” - altså det fænomen, at stater søger at ødelægge andre staters eller virksomheders it-systemer med forskellig ondsindet software. Vi ved, at det findes – vi ved også, at det danske forsvar ”opruster” i forhold til den trussel. Men så ved vi heller ikke mere.
Det var kun et tankeeksperiment, som skulle fastslå, om der er forskel på fjernbetjeninger til fjernsyn og computere med it-systemer.
Jeg mener ovenfor, at have fastslået en forskel.
Og så er det jeg spørger, om ikke skoleeleverne har en slags krav på at blive undervist om basale forhold ved de teknologier, som vi i de seneste 30-40 år har tilladt at være så grundlæggende for vores samfund og dets funktion, at samfundet ville bryde sammen – gå til grunde – såfremt teknologien ophørte med at fungere.
Hvordan kan det være, at denne kraftfulde teknologi i skolen kun må bruges til at dygtiggøre eleverne i de skolefag, vi har kendt i 100 år; men teknologien i sig selv er ”persona non grata”. Og så ved vi ikke engang, om teknologien kan indfri de fromme ønsker om ”dygtiggørelse”.
Vi vil ikke vide noget om filformater, RAM-kredse, programmering, IP-protokoller, GPS, you name it – det kan kineserne tage sig af. Ja, det kan de da -og det gør de også.
Vi kan så (måske) læse – men ikke om dét. Vi læser litteratur!
Det er mere end 50 år siden, at den britiske naturvidenskabsmand og politiker C:P. Snow holdt den siden meget citerede Rede-forelæsning om forholdet mellem den klassisk, humanistiske kultur og den tekniske, naturvidenskabelige. Den konflikt, der her blotlagdes, eksisterer altså endnu.
Det er hverken værdigt eller hensigtsmæssigt for et moderne skolesystem. Og hvordan Sophia-tænketank for dannelse mv. i den grad kan fornægte det, jeg kalder informationsteknologisk dannelse, er mig en gåde.