BLOG
Empty article - Subtitle
It i alle prøver
Hvis it- og mediekompetencer indgik som en faglig del af folkeskolens afsluttende prøver kunne der slås to fluer med ét smæk. Dels kunne eleverne få en reel mulighed for at dokumentere deres tidssvarende kompetencer ved at indholdet løftede sig fra et færdighedspræget prøveniveau mod både et færdigheds- og kompetence niveau. Men tvunget indhold af it ville samtidig være den oplagte løftestang til at få gennemført en hverdag, hvor alle elever oplever en tidssvarende undervisning med velfungerende it med fokus på både indhold i fælles måde og faghæfte 48. Prøverne har denne magiske effekt, som hurtigt ville kunne få de sidste skoler til at gøre nødvendige tiltage for at eleverne møder en skole, der afspejler samfundets krav. Kan en kommune sylte investering i nødvendig infrastruktur og kompetenceudvikling, hvis prøverne var knyttet til it-faglighed og prøveramme?
It kan i faglig sammenhæng både erstatte, supplere og udvide den indholdsmæssige tilgang til skolens faglige indhold og metoder. Jeg vil nævne et par eksempler her og i øvrigt henvise til Danmarks it-vejlederforenings aktuelle temahæfte med titlen: Tænk hvis afgangsprøverne indtænkte digital dannelse. http://issuu.com/it-vejleder/docs/it_og_undervisning_2012-3?mode=window&viewMode=doublePage En folkeskolereform er på vej, og jeg håber, at dette hæfte kan give et indspark til, at illustrere prøvernes muligheder for både at indeholde et ændret fagsyn med fokus på de faglige kompetencer samt det digitale dannelsesaspekt.
For naturfagenes vedkommende er den eksperimenterende arbejdsmetode grundlæggende. Det kan understøttes af funktionerne Do, Undo og Redo, som er indbyggede basale funktioner i de fleste standardprogrammer. Det indbyder til målrettet afprøvning af muligheder med henblik på at vurdere konsekvenser for resultat eller ”bare” af layoutmæssig karakter med henblik på at forbedre kommunikationen. I prøveoplæg for naturfagene kunne inddragelse af it befordre, at eleverne arbejdede med modellering med henblik på at opstille hypoteser og afprøve dem gennem brug af forskelligt input med henblik på at formulere en afsluttende konklusion.
De fleste af folkeskolens fag rummer kommunikative aspekter, og i mange fag arbejdes der med flere forskellige genrer. Nutidens medier udvikles dynamisk gennem brugerdeltagelse. Læserbreve har tidligere været en velkendt genre og har indgået som prøveoplæg, men denne debatform har i dag fundet sin afløser gennem eksempelvis bloggen. Tænk sig, hvis en prøveopgave afspejlede sammenhængen, hvor elever både analyserede bloggens form og indhold samtidig med at elevgruppen, som arbejdede med denne opgave bidrog med blogindlæg for dermed at skabe en forudsætning for at arbejde med både konsument- og producentrolle.
I øvrigt peger på undersøgelser og egne erfaringer på, at brug af it effektiviserer elevernes arbejdsproces, således at de producerer mere på kortere tid. Dette potentiale skal selvfølgelig også udnyttes, når eleverne skal dokumentere deres læring efter 10 år i folkeskolen. Overlæggeren skal i prøvesammenhængen hæves til at rumme en mangfoldighed. Ud fra overvejelser om indhold, afsender- og modtagerforhold vil afsenderen normalt vælge mellem flere udtryksformer. En ny prøveform skal tilsvarende afspejle denne autentiske udfordring, og give eleven valget mellem flere udtryksformer, og dermed ikke begrænse muligheden til den typiske skriftlige opgave.
For naturfagenes vedkommende er den eksperimenterende arbejdsmetode grundlæggende. Det kan understøttes af funktionerne Do, Undo og Redo, som er indbyggede basale funktioner i de fleste standardprogrammer. Det indbyder til målrettet afprøvning af muligheder med henblik på at vurdere konsekvenser for resultat eller ”bare” af layoutmæssig karakter med henblik på at forbedre kommunikationen. I prøveoplæg for naturfagene kunne inddragelse af it befordre, at eleverne arbejdede med modellering med henblik på at opstille hypoteser og afprøve dem gennem brug af forskelligt input med henblik på at formulere en afsluttende konklusion.
De fleste af folkeskolens fag rummer kommunikative aspekter, og i mange fag arbejdes der med flere forskellige genrer. Nutidens medier udvikles dynamisk gennem brugerdeltagelse. Læserbreve har tidligere været en velkendt genre og har indgået som prøveoplæg, men denne debatform har i dag fundet sin afløser gennem eksempelvis bloggen. Tænk sig, hvis en prøveopgave afspejlede sammenhængen, hvor elever både analyserede bloggens form og indhold samtidig med at elevgruppen, som arbejdede med denne opgave bidrog med blogindlæg for dermed at skabe en forudsætning for at arbejde med både konsument- og producentrolle.
I øvrigt peger på undersøgelser og egne erfaringer på, at brug af it effektiviserer elevernes arbejdsproces, således at de producerer mere på kortere tid. Dette potentiale skal selvfølgelig også udnyttes, når eleverne skal dokumentere deres læring efter 10 år i folkeskolen. Overlæggeren skal i prøvesammenhængen hæves til at rumme en mangfoldighed. Ud fra overvejelser om indhold, afsender- og modtagerforhold vil afsenderen normalt vælge mellem flere udtryksformer. En ny prøveform skal tilsvarende afspejle denne autentiske udfordring, og give eleven valget mellem flere udtryksformer, og dermed ikke begrænse muligheden til den typiske skriftlige opgave.
