Træerne vokser ikke ind i himlen

Jeg blev helt oplivet, da jeg læste artiklen:”Robotter og droner suser om ørerne på skolens elever" i Politikens tillæg Økonomi onsdag den 19.4. 2017.

Her var da endelig en skole, Vissenbjerg skole på Fyn, hvor man tog digital dannelse alvorligt, og uanset læseplaner gav eleverne mulighed for at tilegne sig nogle af de kompetencer, som vi tror, er det 21. århundredes.

Beskrivelsen af aktiviteterne på skolen – kortfattet som den jo må være - lød spændende og givende. En god skole at være elev på.

Men da jeg læste, at skolelederen understregede, at ”it ikke er værdifuldt i sig selv. It er et redskab, der skal højne det faglige niveau i undervisningen, og for at kunne bruge det relevant, skal man være klar over, hvilke didaktiske muligheder der er”, så kom jeg alligevel i tvivl om, hvad det faktisk er, der foregår. Det lød ikke meget af digital dannelse.

Bagefter – i artiklen – får skolens it-lærer, hvad det så end er, lov til at uddybe skolelederens automatudtalelse: ”Robotter kan eksempelvis hjælpe eleverne med praktisk forståelse af geometri. Skolen har lånt små, runde såkaldte Dash-robotter hos Center for Undervisningsmidler, som eleverne kan bruge i matematiktimerne. Til for eksempel at regne på, hvordan robotten skal bevæge sig: Når robotterne skal kodes til at køre i en rute som en femtakket stjerne, skal eleven kende spidsens længde. Og hvor mange grader skal robotten så dreje ved stjernens spids? Er det så den indvendige eller udvendige vinkel, der skal indkodes?”

Sådan kunne jeg selv have forklaret nogle af aktiviteterne tilbage i midten af 1980`erne, da man rundt omkring forsøgte sig med Logo – og hvor enkelte skoler rådede over en Turtle, ”en robot” man kunne programmere med Logo, så turtlen kunne gentage de geometriske udfoldelser fra skærmen i stor størrelse på gulvet. Dengang tænkte vi på geometriundervisning – robotprogrammering var ikke et ord, vi kendte.

I dag vil det være langt mere undervisningsrelevant at tænke robotprogrammering. Hvorfor tænker skolelederen og it-læreren så geometriundervisning? Fordi it ikke er værdifuldt i sig selv! Tyg lige på den.

Ideen om, at it kan være et middel i undervisningen, er gammel og indlysende. Men der er i grunden ikke så meget, som ikke kan være midler i undervisningen.

Men ideen om, at it ikke er et mål i sig selv, ikke er værdifuldt, blev først udbredt her i landet tidligt i halvfemserne.

Måske er den opstået i hovederne på humanistisk orienterede lærere, som ikke skulle risikere at få deres undervisning forurenet med ”edb-integration” - et lovbegreb fra samme tidsrum, som indebar at edb skulle integreres i alle fag, sådan at eleverne både skulle lære faget og samtidig nogle relevante edb-begreber? Måske er der andre oprindelser?

At jeg nu kan læse, at tankegangen stadig eksisterer, ovenikøbet på en skole, hvor den nærmest er i modstrid med det, man ifølge artiklen faktisk gør, det undrer mig.

”Det hele begyndte med et simpelt, grundlæggende spørgsmål. »Vi spurgte os selv og vores samarbejdspartnere: Hvad skal der til, for at vores elever er klar til videre uddannelse?«, siger skoleinspektøren”.

Det er da et godt spørgsmål; men at svaret skulle være, at eleverne skal lære fx mere geometri, det tror jeg ikke på. Men det er faktisk det svar, it-læreren får lov at give. Mon ikke svaret snarere har været noget i retning af, at der ligger noget inspirerende og særdeles fag-faglig undervisning ved fx at beskæftige sig med droner og andre robotter - og så sikkert noget om, at det er fremtidsrettet. Programmering er her et element blandt andre ”teknologi-relaterede” - og geometri (matematik) indtager en klar plads som uundværlig hjælpediciplin.

Sagen er vel, at eleverne på Vissenbjerg skole bruger geometri for at lære noget om it. Eleverne bruger ikke it for at lære noget geometri. (At de muligvis også gør det, er en anden sag).

Og det drejer sig selvsagt ikke bare om geometri – det drejer sig stort set om alle fag og fagdicipliner. Eleverne læser jo heller ikke fx manualer for at lære engelsk. Hold dog op med at messe det der uhyrlige mantra: I undervisningen er it et middel, ikke et mål.

Prøv i stedet med: I undervisningen er it et mål; men det må også godt være et middel.