Udsætter vi vores skolebørn for et madkulturelt overgreb?

Ifølge landsorganisationen Skole og Forældre er skolemaden herhjemme ofte et privat anliggende – i modsætning til f.eks. i England og i Sverige, hvor eleverne får et måltid mad på skolen. Dog er det, ligeledes ifølge organisationen, langt fra alle børn, som har madpakke med, og som derfor er henvist til at få mad på anden vis. Det vil for større elevers vedkommende ofte sige fra kiosker eller bagere.

I 2016 skrev foodculture.dk en artikel om, at kødpålæg i høj grad dominerer skolemadpakkerne. Det sker på trods af, at blandt andre Fødevarestyrelsen, verdenssundhedsorganisationen WHO og Kræftens Bekæmpelse råder til en begrænsning i indtaget af både rødt kød fra firbenede landbrugsdyr og ikke mindst indtaget af forarbejdet kød. Forarbejdet kød er kødprodukter, som er blevet saltet, røget eller konserveret på anden vis (f.eks. leverpostej, spegepølse, rullepølse, hamburgerryg og saltkød). Det synes i høj grad at være indholdet af mættet fedt, salt samt konserverings- og farvemidler såsom nitrit, der er problemet.

Det er særligt indtaget af forarbejdet kød, som giver en forhøjet risiko for kræft (samt hjerte-kar-problemer og andre sygdomme). I 2015 udtalte seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse Anja Olsen til Søndagsavisen, at vi faktisk helt bør undgå det forarbejdede kød til daglig.

Som det hedder i artiklen fra foodculture.dk: ”Fire halve med kødpålæg er et almindeligt syn i danske skolebørns madpakker. Faktisk så almindeligt, at børn i alderen 4-14 år er en af de befolkningsgrupper, der har det højeste indtag af forarbejdet kød.” Udsagnet henviser til rapporten 'Køds rolle i kosten', udgivet af DTU Fødevareinstituttet i 2016.

WHO har grupperet forarbejdet kød sammen med sundhedsskadelige stoffer som asbest, alkohol, tobak og arsenik. Uanset at sammenligningen ikke er 1:1, burde det få alarmklokkerne til at ringe, når forarbejdet kød i så høj grad dominerer skolemadpakkerne.

Ernæringseksperter har igen og igen betonet nødvendigheden af, at vi alle, herunder også skolebørn, skal spise mere plantebaseret kost centreret omkring frugt, grønt, fuldkornsprodukter, bælgfrugter, nødder, frø og kerner. Men ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, er det danske kødindtag fortsat blandt verdens højeste.

Meget kunne derfor tyde på, at danskernes madvaner er knyttet til en traditionsbunden madkultur, hvor kødet er i centrum som primær ernæringskilde. Det er derfor et centralt spørgsmål, hvorvidt denne forestilling om kød som primær ernæringskilde faktisk er en trussel mod skolebørns ernæringsmæssige sundhed? Et andet centralt spørgsmål er, hvorfor de forskningsbaserede argumenter for, at også børn bør spise langt mindre eller slet ingen forarbejdet kød, har så svært ved at vinde gehør?

Op imod halvdelen af børnenes gennemsnitlige vågne timer bliver tilbragt i skolen, og derfor er det i høj grad en sundhedsmæssig forpligtelse for skolen at tage vare på børnenes tarv – også hvad angår deres ernæring. Skole og Forældre anfører på organisationens hjemmeside, at dét ”at medvirke til at give eleverne sunde kostvaner” er en del af skolens opgave. Så måske er det på tide for alvor at gribe tyren ved hornene og få lagt en handlingsplan for, hvordan vi – også på den lange bane – sikrer ernæringsmæssigt sunde skolebørn?

Klinisk diætist og cand.scient. i klinisk ernæring Maria Felding samt læge med speciale i integrativ medicin Tobias Schmidt Hansen er blandt dem, som i flere sammenhænge har argumenteret mod de sejlivede madtraditioner og ikke mindst myter om behovet for animalske fødevarer og animalsk protein, som synes at præge danskernes madkultur – herunder også skolemaden. Det gjorde de blandt andet i en kronik i dagbladet Information i 2017.

Maria Felding skriver ligeledes følgende på sin hjemmeside (diaetist-felding.dk): ”Vi er vokset op med en opfattelse af, at protein og jern fås fra kød, calcium fås fra mælk og dermed en tro på, at vores knogler og muskler ikke vil kunne klare sig uden de produkter. Det er dog en opfattelse, der stammer fra kultur og ikke fra videnskab.”

Maria Felding skriver ikke, at man ikke kan få dækket sit behov for protein, jern og andre mineraler fra animalske produkter. Men hun understreger, at man får uhensigtsmæssige stoffer med i købet som mættet fedt, kolesterol, hæmjern, stegemutagener, inflammatoriske stoffer, tungmetaller, miljøgifte etc. Det gør man ikke på samme måde, hvis man vælger at få dækket sit behov for protein, jern og andre mineraler fra planter. Her får man til gengæld beskyttende plantestoffer som kostfibre, phytokemikalier og antioxidanter.

Maria Felding og Tobias Schmidt Hansen gør i førnævnte kronik også opmærksom på, at de nuværende officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen til dels er baseret på værdier hentet fra den danske madkultur – frem for kun at være sammensat ud fra den nyeste viden om kost, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Det finder vi ret tankevækkende.

Rundt om i landet findes der heldigvis inspirerende tendenser i forhold til at ville gøre skolemad ernæringsmæssigt sundere. Et eksempel er LOMA-projektet, en forkortelse for ”lokal mad” med fokus på lokalt producerede råvarer, hvor skoler bliver tilbudt, hvad der på projektets hjemmeside (lomaskole.dk) betegnes som "en integreret tilgang til skolemad, der omfatter sundhedsfremme, læring og bæredygtig udvikling.” Altså umiddelbart et godt eksempel på den form for ”kompleks indsats”, der ifølge Vidensrådet for Forebyggelse skal til for at fremme sundheden blandt børn og unge i et længere perspektiv. Et spændende tiltag i kampen for at udvikle og styrke skolernes arbejde med læring, trivsel, bæredygtighed – og ikke mindst sundhed.

Så hvordan sikrer vi, at vores børn får den ernæringsmæssigt sundeste kost i skolen, når der ikke er krav om sund skolemad til alle, og når de officielle kostråd delvist er baseret på dansk madkultur snarere end på den nyeste ernæringsvidenskab? Det er spørgsmålet.

Vi opfordrer ikke blot skolebestyrelser, men også forældre og ikke mindst politikerne, både kommunalt og nationalt, til at skride til handling. Hvordan dette skal gøres, må blive genstand for en større og mere koordineret skole-, sundheds- og fødevarepolitisk indsats.

Men vent ikke for længe. For det gælder vores børns sundhed. De er trods alt vores fremtid.

Kilder og yderligere læsestof

Skole og Forældre – om skolemad:

http://skole-foraeldre.dk/artikel/skolemad

Kødpålæg dominerer i fantasiløse madpakker:

http://foodculture.dk/samfund-og-forbrug/madkultur/2016/koedpaalaeg-dominerer-fantasiloese-skolemadpakker#.WplKuujOWt9

Derfor må du kun spise ét stykke kødpålæg om dagen:

https://www.sondagsavisen.dk/mad/madogsundhed/2015-10-26-du-ma-kun-spise-et-stykke-kodpalaeg-om-dagen-se-her-hvorfor/

WHO: Kød kan give kræft:

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art5597176/WHO-K%C3%B8d-kan-give-kr%C3%A6ft 

Sådan ligger landet – tal om landbruget 2017:

http://www.dn.dk/om-os/publikationer/sadan-ligger-landet/

De officielle kostråd burde anbefale en plantebaseret kost:

https://www.information.dk/debat/2017/01/kronik-officielle-kostraad-burde-anbefale-plantebaseret-kost

Maria Felding og Tobias Schmidt Hansen – Uddybning af kronik i Information:

http://diaetist-felding.dk/artikler/uddybning-af-vores-kronik-i-information

Maria Feldings hjemmeside:

http://diaetist-felding.dk   

LOMA's hjemmeside:

http://lomaskole.dk

Sund mad på skoleskemaet og i skolekøkkenet ændrer børns livsstil:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/sund-mad-paa-skemaet-og-i-skolekoekkenet-aendrer-boerns-livsstil