BLOG

Empty article - Subtitle

3:6 Fritagelse for idræt er et levn fra fortiden

Elever med handicap skal have gode oplevelser med idræt i fællesskab med deres klassekammerater. De skal ikke overbeskyttes eller have unødvendige særregler. Det tredje trin mod inklusion i idrætsundervisningen handler om at se muligheder i stedet for begrænsninger.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis elever med handicap ikke kan deltage på idrætsundervisningens præmisser, betyder det ofte en plads på bænken. Fritagelse for idræt er et levn fra fortiden, hvor idræt var et aktivitetsfag. Nu er idræt et læringsfag på lige fod med dansk og matematik, hvor det er praksis, at fx ordblinde elever får ekstra hjælpemidler eller deltager på andre betingelser.

Ambitionen skal altid være fuld deltagelse for alle elever – social, faglig og fysisk deltagelse – men i nogle tilfælde er det nødvendigt at se mulighederne i social og faglig deltagelse, hvis eleven af den ene eller anden grund ikke kan være fysisk deltagende. Det gælder ikke kun elever med handicap – men også elever med skader.

Se mulighederne for deltagelse

Det er vigtigt at være opmærksom på, at elever med samme handicap eller diagnose ikke er ens og ofte kan have forskellige læringsforudsætninger. Eleverne møder verden og dens udfordringer på forskellige måder; med forskellige interesser; og med forskellige måder at indgå i sociale relationer på (Soulié, Flygstrup og Selmer, 2018). På www.tibis.dk kan du læse om opmærksomhedspunkter og tilpasninger for elever med kognitive handicap, bevægelseshandicap og synsnedsættelser.

Men det vigtigste budskab er, at ingen elever er ens. Nogle elever bryder sig ikke om, at der bliver taget hensyn, og vil have så få tilpasninger som muligt, mens andre elever mister motivationen, hvis udfordringerne er for svære.  Idrætslæreren skal iagttage og spørge ind til elevens interesser, evner, udfordringer og evt. bekymringer, relationer til andre. Herefter skal der laves aftaler om, hvordan idrætsundervisningen skal foregå, og hvad lærer og elev gør i forskellige situationer. I den interviewbaserede artikel ’Det vigtigste er, at vi møder eleverne, der hvor de er’, kan du læse om, hvordan det er gjort på Sanderumskolen i Odense (Vang Knudsen, 2019).

At kunne se mulighederne og udviklingspotentialerne hos elever med handicap er en vigtig forudsætning for en inkluderende idrætsundervisning. Nogle gange tvivler både elev og forældre på, at de kan være med i en given aktivitet – men med tilpasninger, støtte fra kammerater og en veltilrettelagt idrætsundervisning kan de ofte alligevel.

-----

Tilpasset Idræt og Bevægelse i Skolen (www.tibis.dk) er et projekt, der har til formål at udvælge og beskrive didaktiske og pædagogiske metoder, der kan styrke elevernes deltagelse i idrætsundervisningen - uanset forudsætninger og handicap. 6 trin til inkluderende idrætsundervisning er en artikel, der er udgivet i fagtidsskriftet MOV:E (https://www.epaper.dk/fiibl/move-/). Denne blog præsenterede det første af de seks konkrete trin. Alle materialer, vejledninger og inspiration er samlet på det helt nye online univers www.tibis.dk.

Referencer:

Soulié, T., Flygstrup, B. og Selmer, J. (2018), Alle til idræt, Handicapidrættens Videnscenter, Tåstrup, 2018. https://www.handivid.dk/alletilidraet/

Vang Knudsen, Julie (2019), Interview: Det vigtigste er, at vi møder eleverne, hvor de er. MOV:E Særnummer 2019.  https://www.epaper.dk/fiibl/move-/