BLOG
Empty article - Subtitle
Religionskritik og kritik af religion i religionsundervisningen – en forudsætning for demokratisk dannelse
Vi er vant til en positiv diskurs om religion i Danmark, fordi vi vil være åbne og tolerante. Men tør vi ikke italesætte negative aspekter ved fænomenet, som der er tendenser til i samfundsdebatten og i klasselokalet, undergraver vi demokratiet nu og i fremtiden. At lære at debattere og kritisere konstruktivt og at tåle at rumme andre synspunkter end sine egne, er afgørende for udviklingen af medborgerskab og demokratisk dannelse i en globaliseret verden og multikulturel virkelighed. Derfor skal vi undervise i og med religionskritik.
Kulturrelativisme er farligt
I samfundsdebatten såvel som i skolens undervisning vil vi ikke støde nogens følelser mht. religion eller kultur. Derfor er vi tilbøjelige til kun at fremhæve positive aspekter ved religion, disse er bestemt vigtige – men må ikke stå alene!
Vi har det også med i kulturmøder at undskylde og respektere al adfærd, som kan henledes til kultur eller religion: ”det er jo bare fordi, de har X-religion, at de gør sådan”. Så bakker vi ned, for det argument lukker debatten. Det skaber polarisering og udvikler ikke demokratiet.
I skolen gør vi det for at lære tolerance fra os. Men det er en misforståelse af begrebet. Tolerance er ikke det samme som tavshed. Tavshed er farlig. Evnen til tolerance skal trænes; den kommer ikke af sig selv. Tolerante bliver vi kun, hvis vi får både forståelse for og indsigt i hinandens religioner og kulturelle baggrunde samt evne og mod til at debattere forskelligheder, så der bliver både med- og modspil.
Børn skal også lære at turde sige, at ikke alt er lige godt, blot fordi det er nogens kultur. Ellers har og får vi ikke et samfund, som er ordentligt indrettet.
Undervisning i og med religionskritik
Religionskritikken med bl.a. Marx, Nietzsche og Freud i 1800-tallet var et brud med den europæiske civilisations overleverede selvforståelse og kristendommen. Denne evne til selvkritik og traditionskritik er faktisk et gennemgående træk ved hele den vestlige civilisations udvikling og en medvirkende forudsætning for udviklingen af det demokrati, vi kender i dag i det hele taget.
Jeg underviser derfor i den radikale religionskritik som emne i udskolingen; eleverne skal lære, hvad der har været med til at forme dem som mennesker og det samfund, vi lever i i dag.
Men de skal også lære, at hvis ikke vi fastholder denne vestlige tradition for kritik, undergraver vi demokratiet.
Jeg kalder det undervisning i og med religionskritik.
At anskue religion som en mønt; med en for- og en bagside
Jeg fortæller mine elever, at religion kan forstås billedligt som en mønt med to sider – en for- og en bagside:
Forsiden er god: at tilhøre en religion har mange fordele. Der er et stort fællesskab samt identitetsfølelse i det. Man indgydes også håb, mening, trøst, får forklaringer på det uforklarlige osv.
Men religion som fænomen har også en bagside; bl.a. kan en religion have repressive og ekskluderende mekanismer; se blot på kastesystemet i Indien. Der sker vold, krig, undertrykkelse og diskrimination m.m. som konsekvens af religiøse idéer hele tiden. Både i Danmark og i hele verden. Det skal vi vide, og vi skal forholde os til det – ellers kan religion i værste fald blive farlig.
De store elever er motiverede for den historiske side af emnet. Og alle har værdier, der betyder noget for dem, som de gerne vil tale om. Det er godt, for de er samfunds- og verdensborgere ”in the making”. Dem SKAL vi have fat i!
