BLOG
Empty article - Subtitle
Sløjd kan give nyt mod på matematik og innovation
”Hvordan kan ægte tværfaglighed mellem matematik og praktisk/teknisk håndværk i udskolingen, give mere læring for alle elevgrupper i Ny Nordisk skole?”, lød stafetspørgsmålet. Det har faktisk fyldt meget i mit arbejde i mange år. For hvis eleverne skal komme fra ide til færdigt produkt skal deres viden fra andre fag inddrages. Mine elever har arbejdet med trigonometri for at lave gokarts og vinkelsummer for at lave en brændekløver.
Noget af det, vi er fantastisk dygtige til som sløjdlærere, er at vejlede eleverne gennem en kreativ arbejdsproces. I den proces kan man snakke om ægte tværfaglighed. Her bliver eleverne nødt til at bruge de kompetencer, de har erhvervet sig i andre fag, for overhovedet at kunne komme fra idéen til et færdigt produkt. Hertil kommer den håndværksmæssige kunnen, som vi er med til at lære dem for at kunne realisere idéen.
Man kan lære trigonometri af at bygge gokarts
Jeg har med mit 10. klasse-valghold lavet et projekt, hvor eleverne ville bygge en gokart. I den proces blev eleverne nødt til at løse bl.a. matematiske problemstillinger for at komme videre med deres idé. Det var meget spændende at opleve, hvordan både de faglige stærke og svage kom med gode vinkler på problemstillingerne. Det endte med, at eleverne brugte et geometriprogram for at lave en arbejdstegning og beregninger på de enkelte dele til gokarten. Her fik vi talt om en del forskellige begreber i trigonometri. De fik helt klart i den proces en god forståelse af, at der er et forhold mellem vinkler og sidelængder i retvinklede trekanter. Det er min klare overbevisning, at alle eleverne fik udvidet deres faglige forståelse.
Hele gruppen havde en klar motivation for at få projektet til at lykkedes. Det gjorde, at alle eleverne deltog aktivt for at komme til et færdigt produkt. Selv da de stødte på de matematiske problemer, var alle meget aktive i processen, på trods af at det var ret kompliceret matematik. Derudover var der også en klar gevinst for et par af eleverne, der fik fornyet mod på skolearbejde.
En brændekløver kræver viden om vinkelsummen i trekanter
En anden ting, jeg pt. er i gang med, er sammen med nogle af mine drenge fra skolens ”erhvervsklasse”. Erhvervsklassen er en klasse for en gruppe elever, der er skoletrætte, og som opfylder deres skolepligt ved at være i skole om formiddagen og i erhvervspraktik om eftermiddagen.
Vi er ved at lave en hånddrevet brændekløver. Vi fik på skolen for et par år siden en gammel limtræspresser. På den er der nogle kraftige gevindstykker, der kunne bruges til kløveren. Vi har bl.a. lavet den skarpe del, som stemplet presser imod, af 8mm plade. Her fik vi en snak om ligebenede trekanter og vinkelsum i trekanter.
Herefter fik eleverne en opgave, hvor de skulle finde på et håndtag til kløveren. Der kom to gode forslag, et firkantet og et cirkelformet håndtag. Ud fra forslagene fik vi snakket om de matematiske begreber, der ligger i forslagene, og lavet en del udregninger.
Sløjd kan prioritere innovation
Der er efter min overbevisning en klar gevinst ved at benytte sig af tværfaglighed og kobling til det praktiske, når det er naturligt - også i de naturvidenskabelige fag. Det giver eleverne en dybere forståelse af de faglige begreber. Desuden har vi i sløjd en åbenlagt mulighed for at konkretisere matematikken. Der er ikke mig bekendt andre fag i folkeskolen, der kan og har muligheden for at prioritere innovation på den måde, da det er noget, der tager tid. Et godt eksempel kan ses på: www.vilaverjern.dk, hvor et museum står for det praktiske, men enzymet til dette tværfaglige projekt kunne lige så godt være sløjd.
For at styrke den reelle mulighed for tværfaglighed og mere praksis i de teoretiske fag ville jeg ønske, at sløjd blev et obligatorisk fag i overbygningen og ikke kun et evt. valgfagstilbud. Jeg kunne dog godt se det som et helt nyt innovativt fag med groft håndværk og teknik som omdrejningspunkt, og gerne set som overbygning på mellemtrinnets måske kommende fag ”håndværk og design”. Så kunne alle elever opleve at være innovative og være nødt til at bruge det, de har lært i de andre fag, på en konkret måde. Det, mener jeg, vil styrke elevernes faglige forståelse. Det kræver måske også lidt nytænkning på læreruddannelsen, så vi kunne få en ny lærertype ud med store kompetencer i innovation, tværfaglig indsigt og groft/teknisk håndværk.
Kan sløjd i udskolingen hjælpe flere til en ungdomsuddannelse?
Mere håndværk i udskolingen kunne desuden også få flere elever til at åbne øjnene for andet end gymnasievejen, også blandt de ressourcestærke elever. Med sløjd eller et nyt fag ville der kunne laves nye spændende brobygningsforløb til de forskellige fagskoler og HTX. Vi har på min skole haft et vellykket af slagsen i samarbejde med Aalborg tekniskskole Se: www.bavnebakkeskolen.dk/kontor/vibyggeretsmedjehus.htm
Med det i tankerne, vil jeg gerne sende stafetten videre til faglærer Henning Hornstrup på Ålborg Tekniske med følgende stafetspørgsmål:
”Hvordan kan Ny Nordisk skole og erhvervsuddannelserne via ”sløjd” i udskolingen støtte op om målet om at 95 % af en årgang kan få en ungdomsuddannelse?”
