BLOG

Empty article - Subtitle

Bevar forældreintra, tak!

For tre år siden lavede jeg et casestudie af intrasystemers rolle som teknologi i skolen. Her talte jeg med forældre, ledere og lærere om deres syn på intrasystemer, og de muligheder og udfordringer systemerne bragte med sig.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu da debatten ruller om forældreintra, vil jeg kort dele et par af de indsigter som studiet førte med sig i relation til regeringens stresspanels anbefaling samt komme med lidt overvejelser, der både vedrører skole og forældre.

Baggrund:

Det er lidt af en bombe, at regeringens stresspanel anbefaler, at man hhv. afskaffer og aflyser forældreintra og AULA. Skoleintras afløser, AULA, allerede er taget i brug på en række prøveskoler. AULA er, udover at være skoleintras afløser til forældrekommunikation, bindeleddet til en række andre digitale platforme og desuden en platform, der skal anvendes bredere end på blot skoleområdet.

Afskaffelsen af intra er vel mest af alt uoverskuelig. Udfordringen med en del af de digitale teknologier, vi bruger i skolen idag er, at når de først slår rod, er de svære at komme af med igen. Dette er selvfølgelig først et problem, når teknologierne ikke er gode og ikke tjener skolens formål. Formålet må i denne henseende være at understøtte samarbejdet mellem skole og hjem. Skoleintra og senere AULA tilbyder en lang række funktioner, der letter dette arbejde, udover beskeder og direkte kommunikation, som er det tema, der har været nævnt som en stress synder.

Meddelelsesforurening og facebook kultur

Forældreintra medfører, ifølge regereringens stresspanel, stress bl.a. pga meddelelsesforurening, hvor meddelelser om alt og ingenting kan fylde ens indbakke.  Forældre jeg talte med benævnte det bl.a. som en form for facebook kultur, hvor man ikke altid overvejer, hvad der er interessant for ens omverden, inden man trykker ‘send’. Der kan her være brug for at drøfte en skelnen mellem, hvad der hører til indenfor skolens rammer og hvad der ikke gør. Oplever man dette som et problem, kan man eksempelvis tage det op på et forældremøde og selv være med til at skabe rammer om en sund brugerkultur.

En anden side af facebook kulturen blev benævnt som, at det som forælder er nemmere at gribe til tasterne og skrive ting, der undrer en, man er utilfreds med eller man vil klage over.

Det betyder dels, at mængden af denne kommunikation er stigende og samtidigt, at intra kan anskues som åbent land, hvor skole hierarkiet er opløst, og hvor jeg eksempelvis klager til ledelsen over emner, som ikke hører ledelses nivauet til. Udover ledelsen kunne opleve stigende mængder direkte irrelevant forældrekommunikation, kunne lærerne opleve det som utroligt frustrerende, når konflikter eller lignende gik over hovedet på dem. Emner som disse kan også være vigtige at italesætte over for forældregruppen.

Desuden udtrykkede lærerne, at det for dem var vigtigt, at tale med forældrene om, at ikke al kommunikation hører til på intra, særligt når det kom til emner som konfliktløsning og ømmere emner.

Intra er ikke selvregulerende

Intrasystemerne kommer ikke med en manual. Det tager tid at opbygge en god og sund brugerkultur, og ikke alle skoler forholder sig aktivt til anvendelsen af intra. Derudover er der hvert år mange nye brugere på platformen, som ikke nødvendigvis kender god skik og brug og andre som bare ikke følger den.  

Intrasystemet er komplekst med et hav af brugere, som er ofte er større uhomogene grupper. Det betyder, at systemet ikke altid kan bære sig selv ved at brugerne blot får login og så finder ud af resten selv. En praksis, der er ret udbredt. Det kræver en aktiv indsats fra skolen og også sommetider forældrene.

Bevar forældreintra, tak!

Selvom intraystemet efterhånden er 20 år gammelt er det til stadighed et system, der kræver "menneskeligt vedligehold". Vi kan ikke blot sige, at det er stressende og gå tilbage til kontaktbogen med argumentet om, at dengang kommunikation foregik på skrift, stod vi ikke med et udækket behov. Det er en skør logik, som kunne føre os meget langt tilbage udviklingsmæssigt.

Personligt ville jeg hverken som forælder eller forhenværende lærer undvære den digitale kommunikation, hvad enten den hedder intra, AULA eller noget tredje. Dertil kommer, at skolerne har behov for sikker opbevaring af personfølsomme data, som i øjeblikket kun må ske på intra og lige om lidt AULA. Hvis vi skal finde nye digitale kommunikationsveje, tilmeldingsløsninger, sikker opbevaring m.v. andetsteds, bliver afskaffelsen af intra en stressfaktor i sig selv. Hvis vi skal kigge på stressfremkaldende teknologier i folkeskolen, synes jeg, vi skal starte med at kigge andre steder hen.