BLOG

Empty article - Subtitle

Ja tak til privat læreruddannelse, hvis friheden også gælder de offentlige

Laver man en privat lærerudannelse skal man samtidig sikre, at de offentlige ikke pålægges så mange ekstra blylodder i skoene, at de ikke har en chance for at vinde løbet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er en rigtig god idé med en privat læreruddannelse i Herning. Mange områder i vores samfund har godt af, at det private og offentlige supplerer hinanden med tanker og idéer.

Det skaber et marked for innovation og kan bidrage til at læreruddannelserne over hele linien får et løft.

Det kræver dog ændringer for de offentlige uddannelser også. Man kan ikke først bruge årevis og skiftende regeringer på at opstille alle mulige krav til de offentlige uddannelser. Konstatere, at det ikke hjælper læreruddannelsen og så løse det ved at lave en privat konkurrent, som ikke skal leve op til kravene. Det er ikke fair.

Som borgerlig går jeg naturligvis ind for fri konkurrence, så længe konkurrencen også faktisk er lige og retfærdig.

Laver man en privat lærerudannelse skal man samtidig sikre, at de offentlige ikke pålægges så mange ekstra blylodder i skoene, at de ikke har en chance for at vinde løbet. Der må være samme regler, samme frihed og samme muligheder for læreruddannere og -studerende uanset om det er offentligt eller privat.

Kun sådan er der en reel chance for at uddannelserne kan styrke og inspirere hinanden til gavn for vores alles folkeskole.