Hvorfor må eleverne kun ses én dag om ugen?

Eleverne er nu tilbage i skole én dag om ugen. Nogle af dem. Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan regeringen og støttepartier nåede frem til den løsning.

Er det baseret på samtale med skolerne? Er det elevernes behov? I områder med meget lav smitte vil de fleste skoler godt kunne administrere at eleverne ses oftere. Især, hvis de er udenfor.

Jeg ville ønske, vi i højere grad tillod lokale løsninger. At man i højere grad gav retningslinier fra regeringen og så lod den enkelte skole selv afgøre, hvordan hverdagen skal skrues forsvarligt sammen, så skolernes muligheder, elevernes behov og smittekontrollen går op i en højere enhed.

På skolerne kender man sine elever. Det er langt nemmere lokalt at vurdere, hvad der er brug for. Nogle klasser har brug for at mødes oftere end bare én sølle dag. Andre har ikke samme behov. Nogle børn har brug for at ses hinanden i den virkelige verden, andre trives bedre bag skærmene. Nogle fag fungerer digitalt, andre gør ikke.

Det burde være helt naturligt, at beslutningerne om elevernes hverdag træffes så tæt på eleverne som overhovedet muligt. Det vil så betyde, at nogle elever vil være mere på skolen end andre. Her tænker jeg, at ligemageriget må vige for elevernes behov. Det er usund retfærdighedsforståelse at nægte andre, hvad man ikke selv kan få. Jo flere elever, der kan komme i skole, jo bedre. Det er jeg helt overbevist om, at skolerne selv kan styre. Skoleledere og lærere forstår også hygiejne, kan godt læse retningslinierne og kender smittetallene i lokalområdet og kommunen.

Det burde ganske enkelt ikke være en statslig opgave at bestemme, hvor mange timer og i hvilken form eleverne er i skole. Heller ikke under nedlukning.