Thea fra 9. kl.: Der skal være ligevægt mellem karakterer og interesser, når unge skal vælge uddannelse

Jeg har i dag lånt min blog ud til min erhvervspraktikant fra 9. klasse fra Billesborgsskolen i Køge. Hun hedder Thea Leinum Nørgaard og har et budskab til alle unge!

”Nå, men hvad skal du så efter 9. klasse?”

Det er et spørgsmål, som jeg er blevet stillet rigtig mange gange i løbet af mit sidste år i folkeskolen. Nogle gange er spørgsmålet blevet stillet på baggrund af interesse, andre gange for at dræbe en akavet stilhed. Det er også et spørgsmål, som fylder rigtig meget hos unge, det gør det i hvert fald hos mig. Men hos mange kan det samtaleemne ramme et ømt punkt.

Hvordan vælger jeg, hvad jeg vil efter 9. klasse, og hvordan ved jeg, at jeg har truffet det rigtige valg?

Kan man argumentere for, at skolerne, kommunerne og staten har et ansvar, når det kommer til unges usikkerhed omkring valg af uddannelse? Og hvordan ser det ansvar ud?

Når jeg stiller mig selv sådan nogle spørgsmål, har jeg det meget med at læne mig op ad mine karakterer. For dem kan jeg jo stole på. Får jeg høje karakterer i skriftligt dansk, er det måske journalist eller forfatter jeg skal blive. På den måde har karaktererne en positiv effekt, men de kan lige så godt virke modsat. For hvis jeg nu en enkelt gang får et 7-tal i en stil i dansk, har jeg det med at slå mig selv oven i hovedet, for man kan da ikke blive journalist med et 7-tal (eller hvad?).

I princippet er karakterer bare tal på papir, men de tal har en kæmpe indflydelse på unges fremtid og valg af uddannelse. Det er med til at gøre mig som ung, endnu mere usikker på karakterer, på min præstation og på mig selv. Derfor kan det svært bare at være ligeglad med mit standpunkt, når det nu, som jeg selv bilder mig ind, gælder min fremtid.

Den nuværende karakterskala viser en enkelt bedømmelse på, hvor god én er til noget. Den viser ikke interesserne for den enkelte person og kan derfor give et farvet billede på, hvad personen skal gå efter. For hvis jeg kun går efter at blive journalist, fordi jeg får høje karakterer i skriftligt dansk, er det jo ikke ensbetydende med, at jeg kommer til at blive glad for mit arbejde.

Derfor er det vigtigt, at unge både kigger på karaktererne, og hvad de er gode til, men i lige så høj grad kigger på, hvad de godt kan lide at lave.

En løsning til det kunne være at skabe en sideløbende ”tilfredsstillelsesskala” til den nuværende karakterskala, som angiver elevens egen glæde og interesse ved faget.

Det kunne være, at inden eleven havde fået karakteren af læren, skulle eleven selv give en karakter for, hvor meget eleven nød at lave opgaven. Synes eleven, at det faktisk var rigtig spændende at arbejde med opgaven, ville faget få en høj karakter. Synes eleven, at det var en kedelig eller svær opgave at arbejde med, ville faget få en lav karakter.

Til sidst ville man så kunne sammenligne karakterskalaen og ”tilfredstillelsesskalaen”, og se hvilke fag, der matchede. Oftest ville man kunne se, at det fag, der havde fået en høj karakter i ”tilfredsstillelsesskalaen” ville også have fået en høj karakter i karakterskalaen, for de to ting hænger nemlig ofte sammen.

Så til alle unge, der skal til at vælge uddannelse; jeg opfordrer jeg endnu engang til at tænke over, hvordan I vælger. På baggrund af karakterer, eller på baggrund af interesser?