BLOG

BLOG

Empty article - Subtitle

Frygt ikke religionsundervisningen.

Når mine børnebørn skal undervises i kristendomskundskab, håber jeg ikke at deres lærere lider af religionsfrygt.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Blev for et par uger siden farfar, igen. Den lille vil nu vokse, udvikles og lære en hel masse. Han vil blive påvirket af meget og af mange. Først af sine forældre og storebror og alle os andre i det nære miljø og dernæst af børn og voksne i vuggestue, børnehave og skole, og så ellers alt det andet i den store verden, der nådesløst og på godt og ondt, vil vise sig for ham.

Religionsundervisning

Når han om ikke mange år kommer i skole skal han også lære om religion i det fag, der i dag hedder kristendomskundskab.

Her håber jeg at han vil møde engagerede lærere, der ikke er bange for religion, der gerne vil tale om religion, om religiøse spørgsmål, om andre menneskers tro og hvad det betyder for dem. Ikke tale om egen private religiøsitet, men gerne om religion og religiøsitet som noget personligt, der betyder noget for ens forståelse af sig selv, andre mennesker og den store verden.

Frygt for religion

Mig bekendt findes der ikke belæg for, at elever i den danske folkeskole som lærer om den religiøse dimension, om evangelisk-luthersk kristendom, om islam eller diamantvejsbuddhisme er blevet frelste, ufrie eller mærkelige i hovedet. Der er stor frygt på feltet, også i disse spalter, senest ved Peter Arnklint, som både er bange for Fælles Måls formuleringer, for teologer og lærebogsforfattere.

Dokumentation mangler

Der er ingen dokumentation for at alt dette skulle være farligt. Jeg og en kollega har undersøgt betydningen af undervisningen i emnet kristendom på tre skoler og her fundet at uanset hvilken form for undervisning eleverne modtog brugte de det, der skete i timerne som afsæt for dannelse af egne meninger og egen stillingtagen til religionen kristendom. Vi kunne højst nå frem til, at eleverne havde typiske kulturkristne attituder, hvilket jo ikke kun er skolens skyld.

Når vi talte med lærerne var det klart, at eleverne både mødte lærere, der var teologisk, religionsvidenskabeligt, ukritisk og kritisk prægede.

Men resultaterne for elevernes læring var de samme, de afgjorde selv til hvad de brugte det, de arbejdede med i undervisningen.

Engagerende religionsundervisning

Så for mig fint at undervisningen er engageret, at der tales om religiøsitet, at religiøsitet bliver vist, at religiøse besøges, at deres rum besøges, at rummene prøves til det de er der for. Eleverne bliver kun mere vidende, spørgende og tænker højlydt over det de møder, og danner derved egne meninger som også rummer kritisk brod.

Powered by Labrador CMS