BLOG
Empty article - Subtitle
Bæredygtighed
Bæredygtighed og varighed er ikke længere begreber, der er forbeholdt miljødebatten og spørgsmål om klodens fremtidige tilstand. Begreberne har vundet indpas i den pædagogiske debat og i debatten om skolen.
Det skyldes blandt andet, de mange bølger af udviklings- og forandringsinitiativer, der efter nogen tid har vist sig ikke at slå rod og bliver varige forandringer af skolens praksis. Eller som man kan høre lærere sige: Det er utrolig irriterende, at det skifter hele tiden. Der er hele tiden nogle nye ting, vi skal tage stilling til. Vi får dårligt nok tid til at forberede dem ordentligt, og ofte når de slet ikke at bundfælde sig, før vi igen skal i gang med noget nyt.
Lærere er i almindelighed ikke fjendtligt stemt over for nye ideer, og de bidrager gerne til udvikling af undervisningen og skolen. Men mange er trætte af igen og igen at opleve, at ”today’s changes become tomorrow’s memories”, som en af primus motorerne i Ontarios imponerende skoleudvikling, Ben Levin, har formuleret problemet.
Alt for mange nye ideer til udvikling af praksis viser sig at være griller, der forsvinder og glemmes lige så hurtigt, som de dukkede op. Forståeligt nok med desillusionerede lærere til følge: ”Der kommer noget nyt hvert år. Vi venter spændt på, hvad det bliver næste år. Nogle af os tager et meget dybt åndedrag, og så siger vi: "Bum, vi lader bare som om, at vi gør det her, og så går det nok væk igen", og det gør det også”, er deres alt for ofte bekræftede erfaring.
Derfor er det så vigtigt, at skoleudvikling såvel som undervisningspraksis baseres på solid viden om, hvad der faktisk virker. Lige som en læge, påpeger den tyske skoleforsker Andreas Helmke, ikke sætter en behandling i gang uden forudgående anamnese og diagnose, så er der i skolen brug for dokumentation for de tiltag, der foreslås. Ellers, og det har ofte været tilfældet, famler skolen sig frem i blinde eller investerer i udviklingsprocesser, der nok vurderes positivt af de involverede, men som efter udviklingsarbejdets afslutning hurtigt går i glemmebogen.
Dokumentation kommer fra empirisk forskning i, hvordan undervisning bedst muligt tilrettelægges og udvikles. I disse år ser vi en omfattende opmærksomhed på betydningen af, at formidle forskningsresultater til skoler og lærere. Det sker for at hjælpe skoler og lærere med at holde sig ajour med den nyeste forskning, men også med at kunne vurdere den stadige strøm af nye ideer.
Vi har i Danmark fået Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Det har som formål, at skabe overblik over den aktuelt bedste viden om god undervisnings- og uddannelsespraksis og at formidle den viden til fagets udøvere. I Norge han man for nylig åbnet Kunnskapssenteret for Utdanning, der har som formål, at øge forståelsen af vidensprocesser og betydningen af vidensbaseret praksis.
Samtidig begynder der at komme forskningsbaserede bøger om god undervisning – også på dansk. Til disse hører selvfølgelig John Hatties Visible Learning fra 2009 suppleret med den på dansk nyligt udgivne Synlig læring – for lærere. Her er mere end 900 metaanalyser, der omfatter 50.000 studier med mere end 80 millioner undersøgelsesdeltagere, bragt sammen. Og selvom der skal spises brød til Hatties effektangivelser, så er disse bøger en kolossal støtte for skoler og lærere.
Senere i år kommer Andreas Helmkes Undervisningskvalitet og Lærerprofessionalitet. Helmke hører til tysklands mest fremtrædende empiriske skoleforskere. Den bog er en guldgrube for alle – herunder ikke mindst læreruddannelsen – når det gælder opdateret viden om læringsteorier, lærerpersonlighed, undervisning, diagnose og evaluering samt udvikling af undervisning.
