BLOG
Empty article - Subtitle
Den professionelle dømmekraft
Læreruddannelsen er ikke en seminarieuddannelse, selv om den ofte benævnes og opfattes sådan. De studerende har siden dengang ikke været seminarister, men lærerstuderende, og det er en forskningsbaseret læreruddannelse, der skal ruste kommende lærere til fremtidens skole
Per Fibæk Laursen sætter med rette fokus på de perspektivrige forsøg med Teaching labs. Her drejer det sig om at træne lærerstuderende i at afprøve, eksperimentere, iagttage og reflektere i grundskolens autentiske praksis i samarbejde med lokale skoler.
I de udviklingsrum øver studerende sig i sider af lærerfagligheden, som kræver handling. Når de skal arbejde med relationer og håndtere konflikter eller træffe andre beslutninger, så har de brug for handling i skolens praksis. Tilsvarende bliver de også bedre til at analysere og udvikle egen praksis. De har mulighed for at standse forsøgene, få feedback fra elever og deres undervisere, inddrage viden og på den baggrund gentage forsøgene. På den måde adskiller teacing labs sig fra praktikperioderne. Viden fra undersøgelser og teorier om elevers social og faglige læring bruges ikke som foreskrivende for praksis, men som analysegrundlag for udvikling af undervisning. teaching labs er læringsrum for udvikling af lærerfaglighed.
Lærerfaglighed er den professionelle faglighed, som læreren forventes at besidde for at kunne varetage opgaverne i skolen. Den omfatter tre elementer: a. viden om skolens praksis, b. færdighed og kompetence i skolens praksis og c. refleksion over skolens praksis.
En lang række undersøgelser peger på, at lærere, hvis elever opnår gode læringsresultater, er kendetegnet af:
- Solid faglig viden i deres fag.
- Solidt kendskab til og kompetence i at anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, så de kan undervise differentieret i fagene.
- Viden om og kompetence i at kunne lede klassens eller læringsfællesskabets arbejde og elevernes sociale udvikling.
- Evalueringskompetence, så de løbende kan evaluere elevernes faglige såvel som sociale udvikling med henblik på at kunne træffe fremadrettede beslutninger.
Den professionelle lærers kernekompetence består i at kunne træffe beslutninger på et forskningsbaseret vidensgrundlag i en unik, kompleks praksis. Det betyder ikke, at forskningsbaseret viden om god undervisning så kan erstatte lærerens dømmekraft. Tværtimod er forskningsbaseret viden om, hvad der virker, en forudsætning for lærerens brug af sin dømmekraft. I skolens, klassens eller læringsfællesskabets komplekse verden er det vigtigt, at lærere træffer konkrete, situationsbestemte beslutninger, men naturligvis på et så velinformeret grundlag som muligt.
Den seneste evaluering viser, at den nuværende læreruddannelse har gjort mange af de centrale lærerkompetencer til omdrejningspunkt i uddannelsen. Klasseledelse, evaluering og relationskompetence er højt prioriterede områder i studieforløbene og i praktikken. Men der er fortsat centrale områder, som skal udvikles. Det gælder ikke mindst et meget uens niveau for inddragelse af forskningsbaseret undervisningsfaglig viden og viden om undervisningsdifferentiering.
Derfor er det perspektivrigt, at de studerende øver sig i at arbejde med centrale undervisningselementer på selve uddannelsesstedet. Det kan være analyser af videooptagne forløb, microteaching, hvor de studerende i korte sekvenser øver en metode, som efterfølgende diskuteres, eller gennem etablering af teaching labs.
Læreruddannelsen er ikke en seminarieuddannelse, selv om den ofte benævnes og opfattes sådan. Læreruddannelsen har siden 1966-loven været et studium. De studerende har siden dengang ikke været seminarister, men lærerstuderende, og det er en forskningsbaseret læreruddannelse, der skal ruste kommende lærere til fremtidens skole. Det kunne være gavnligt at tage disse forhold med i udsynet. Ikke for at sige at det, der var og er, ikke er godt nok, men fordi udviklingen rykker sig. Således også for læreruddannelsen.
