BLOG

Empty article - Subtitle

Fint med den konservative forhaling!

Udsættelsen af skolereformen giver tid til at satse på efteruddannelse og kvalitetsudvikling - og på kvalitetsudvikling af efteruddannelsen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det gælder i det mindste de konservatives blokering af, at skolereformen kan træde i kraft august 2014. Ganske vist er det synd, at en række udmærkede ændringer af skolen bliver udskudt i et par år. Men på den anden side giver det mulighed for at forberede reformen bedre. Og ikke mindst giver det mulighed for at komme i gang med efteruddannelse og kvalitetsudvikling, der er vigtige dele af forliget.

Den modvilje mod politikere og kommuner, der er opbygget blandt lærere efter lockouten i april, er den største trussel mod den netop aftalte reform – en langt større trussel end de konservatives modstand. Hvis skolerne i august 2014 skulle have indført reformen samtidig med nye arbejdstidsregler, kunne modstanden være blevet massiv. Nu er der chance for, at lærernes holdning vil blive lidt mere positiv, hvis man får udsat forøgelsen af lærernes timetal og gradvist igangsat initiativerne omkring efteruddannelse og kvalitetsudvikling.

Der er faktisk mange af den slags gode initiativer i aftaleteksten. Lad mig blot nævne nogle af dem: Fælles mål skal præciseres og forenkles, håndværk og design bliver et nyt fag til erstatning for sløjd og håndarbejde, udvikling af brugen af it, udvikling af indikatorer for undervisningsmiljøet, nye materialer og redskaber med henblik på bedre klasseledelse, alle lærere skal i 2020 have hvad der i dag svarer til linjefagskompetence i alle deres undervisningsfag, skoleledernes kompetencer skal udvikles, der skal oprettes et nationalt korps af læringskonsulenter og et ressourcecenter for folkeskolen. Og med særlig hilsen fra Dansk Folkeparti får vi et nationalt videncenter for historie og kulturarv placeret ved siden af Gorm den Gamle i Jelling!

Efteruddannelse og kvalitetsudvikling har været meget underbelyst i mediernes dækning af folkeskoleforliget. Elevernes timetal har trukket den store opmærksomhed. Men måske vil kvalitetsudviklingen vise sig at blive det mest værdifulde ved reformen.

Som det livligt er blevet debatteret i forårets løb, lærer eleverne ikke nødvendigvis mere af at få flere timer. Tiden skal bruges mere effektivt og kvaliteten være bedre, hvis det skal give noget udbytte at give eleverne flere timer. Derfor er det afgørende, at det øgede timetal kombineres med mere effektiv udnyttelse af tiden, bedre klasseledelse og bedre undervisning i almindelighed.

Det svenske undervisningsministerium fik for nogle år siden lavet en oversigt over den samlede internationale forskning om, hvor det bedst betaler sig at placere ressourcerne, hvis man vil investere i skole og uddannelse. Og svaret var entydigt: Når man måler på elevernes læring, er der intet så effektivt som at bruge ressourcerne på udvikling af lærernes kompetencer. Det er på tide, at danske skolepolitikere tager denne viden alvorligt.

Med satsningen på efteruddannelse og kvalitetsudvikling er der god grund til også at satse på kvalitetsudvikling af efteruddannelsen. For megen efteruddannelse har hidtil haft den form, som de fleste lærere har fået rigeligt af allerede under deres grunduddannelse: En teoretiker holder oplæg om et eller andet abstrakt emne, som deltagerne bagefter skal diskutere på baggrund af en teoretisk tekst, som mange alligevel ikke har læst. Og hvis det er såkaldt kompetencegivende efter- eller videreuddannelse, skal man skrive en opgave, hvor man diskuterer teorierne. Det er egentlig utroligt, at deltagerne åbenbart alligevel bliver bedre til at undervise.

Men hvor meget mere kunne der ikke komme ud af efteruddannelsen, hvis deltagerne fik lov at observere dygtige praktikere i aktion og fik mulighed for med efterfølgende kyndig supervision selv at praktisere nye måder at undervise på. Vi skal have efteruddannelsen ud af kursuscentrene og ind i klasseværelset. En god begyndelse er taget i Aarhus Kommune med projekt Folkeskolens Fællesskaber, som man kan finde beskrevet på kommunens hjemmeside.