BLOG

Empty article - Subtitle

Hvorfor søger færre læreruddannelsen?

Arbejdsløsheden er en overset forklaring

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Søgningen til læreruddannelsen er faldet med 14 % sammenlignet med sidste år, og optaget er 26 % mindre. Det har i sommerens løb været diskuteret livligt, hvad forklaringerne kan være. En af årsagerne er der dog ikke tvivl om: Optagelseskravene er blevet skærpet i forbindelse med den nye læreruddannelse med det eksplicitte mål at få færre – og forhåbentlig bedre – studerende til at søge ind.

Andre mulige årsager har været diskuteret: Kan forklaringen på den faldende søgning mon være Anders Bondo Christensens udtalelser under forårets lockout om, at han ikke længere kunne anbefale unge at søge ind på læreruddannelsen? Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, men der er en enklere og mere kontant forklaring, nemlig arbejdsløsheden blandt lærerne.

Det er et overset faktum, at unges uddannelsesvalg i høj grad er bestemt af beskæftigelsesudsigter. Ganske vist blev det i sommerens debat om søgningen fremhævet, at nu valgte de unge endelig i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Det blev lanceret som forklaring på stigende søgning til tekniske og naturvidenskabelige uddannelser og set i lyset af den økonomiske krise og den generelle arbejdsløshed.

Hvad man overser eller undervurderer er, at unges uddannelsesvalg altid har været medbestemt af udsigterne på arbejdsmarkedet. Og heldigvis for det. Vores system af videregående uddannelser og vores arbejdsmarked kunne slet ikke fungere, hvis strømmen af unge ikke fordelte sig på uddannelser nogenlunde i overensstemmelse med, hvor mange job der er på arbejdsmarkedet. Ved sommerens søgning var pædagoguddannelsen topscorer med 7.255 ansøgere. Bundskraberen var nederlandsk med blot otte ansøgere. Tænk, hvilke problemet det havde givet, hvis mere 7.000 ville have studeret nederlandsk og færre end 10 ville have været pædagoger.

Overensstemmelsen mellem søgning og beskæftigelsesudsigter er naturligvis ikke perfekt. Kunstneriske uddannelser og ”bløde” samfundsvidenskabelige uddannelser som antropologi og psykologi har gennem mange år haft større søgning, end arbejdsmarkedet tilsiger. Men i det store og hele er der en pæn sammenhæng mellem beskæftigelsesudsigter og søgning. Og ser man på udviklingstendenserne fra år til år følger de også så nogenlunde svingningerne i prognoserne for arbejdsmarkedet. Årets stigning i søgning til tekniske uddannelser og faldende til læreruddannelsen er ikke noget ekstraordinært, men tværtimod udtryk for et almindeligt mønster.

Ser vi mere konkret på lærerområdet, blev ledigheden mere end tredoblet fra 2009 til 2013, og antallet af lærerstillinger blev i løbet af skoleårene 10/11 og 11/12 reduceret med 8 %. Gennem de seneste par år har der da også været masser af artikler i dagbladene om, at nu bliver nyuddannede lærere arbejdsløse. Det gør naturligvis indtryk på unge mennesker, der overvejer valget af uddannelse.